Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Minister: Flere indgreb må vente

Minister: Flere indgreb må vente - 1
Foto:

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) afviser, at regeringen sidder på hænderne, mens arbejdsløsheden fortsætter med at stige. Hun vil dog ikke kommentere, hvad der skal til før regeringen sætter nye initiativer i søen.

”Det er jo altid ulykkeligt for dem der mister deres arbejde. Det er jeg godt klar over. Og derfor ser jeg også på situationen med stort alvor,” siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg til Business.dk efter at Danmarks Statistik har offentliggjort arbejdsløsheden for juni måned. 105.000 danskere står uden job og det tal forventer ministeren vil fortsætte med at stige i efteråret.

Støjberg: Ledigheden vil fortsætte op

”Jeg var godt klar over, da jeg blev beskæftigelsesminister, at det var det her, jeg ville komme til at arbejde mest med, for allerede dengang så tallene dystre ud. Jeg kan jo ikke skabe arbejdspladser, men jeg kan sørge for, at der er et godt system til at tage imod de mennesker, der bliver ledige,” siger Inger Støjberg.

Hun afviser oppositionens kritik af en regering, der ser passivt til, mens arbejdsløsheden stiger.

”Vi har gjort en lang række ting. Vores skattepolitik betyder, at der bliver sat mere gang i hjulene. En faglært arbejderfamilie sparer 31.000 kr. i skat fra i år. Til næste år slår forårspakken igennem. Så er der SP-udbetalingerne og vores renoveringspakke, som jeg ikke er i tvivl om vil kunne mærkes længere frem,” siger Inger Støjberg.

Hvornår er det nødvendigt med en stor vækstpakke?

”Jeg synes, at de initiativer er meget store. Hvis man kigger på europæisk plan, har vi gjort rigtig meget. Når det er sagt, så er vi hele tiden opmærksomme på, om der skal andet til, og skal der det, så kommer det. Vi overvåger det her nøje.”

Har allerede fremrykket investeringer
Hvad skal der til, før I rykker igen?

”Man kan ikke sætte tal eller dato på den slags. Jeg kan bare sige, at vi holder øje med det. Oppositionen kommer med evindelig snak, men ikke med noget konstruktivt. Det er forskellen på regeringen og oppositionen.”

Men nu er det jer, der sidder ved rorpinden. Hvorfor sætter man ikke mere skub i renoveringen af skoler og offentlige institutioner, som oppositionen foreslår?

”Vi har allerede fremrykket investeringer. Kommunerne får mulighed for at lave investeringer for 2 mia. og ud over det, har vi fremrykket trafikinvesteringer. Vi har gjort alt det, vi indtil videre har fundet rigtigt at gøre. Men sådan noget tager også tid.”

Kommer der en stor vækstpakke, hvis den her udvikling fortsætter?

”For mig at se har vi lavet en meget stor vækstpakke i Danmark. Vi har bare gjort det hen ad vejen.”

Er du enig med vismændene i, at der skal mere kul under kedlerne?

”Nej, jeg er enig med regeringen i, at vi skal holde meget øje med det her. Skal der komme nogle initiativer, så kommer de.”

Hvad kunne det være?

”Det vil jeg slet ikke komme ind på. Jeg vil bare sige, at vi holder nøje øje.”

Ungepakke på vej
Hvad siger du til jeres arbejdsmarkedsordførers forslag om at fremrykke det offentliges ansættelse af nyuddannede og elever?

”Vi sidder og arbejder på et større tiltag på ungeområdet. Der indgår det forslag. Det er for tidligt at skyde noget ned, tværtimod vil vi gerne have så mange forslag som muligt.”

Kan du forstå, hvis der er nogen af de 105.000 arbejdsløse, der ikke synes, det er nok, at I holder øje med, hvad der sker og afventer udviklingen?

”Det er helt forkert at sige, at vi bare holder øje, for vi har taget en lang række initiativer. Men vi er også i en situation, hvor vi skal sikre, at vi også i fremtiden har en sund økonomi. Det er den, der gør det muligt at sætte de ting i værk, som vi har gjort. Men jeg har fuld forståelse for, at hvis man er blandt de 105.000 arbejdsløse i Danmark, er det en alvorlig situation, hvor man føler sig usikker. Derfor vil jeg også gøre alt for, at vi har et system, der fungerer, når man bliver arbejdsløs.”

Der er eksperter, der frygter, at vi får en hel generation af unge, der aldrig rigtig kommer i gang.

”Ja, det må ikke ske, og det er derfor, at jeg kommer med min ungepakke til efteråret.”

Hvad frygter du vil ske, hvis man gør som oppositionen vil og sætter gang i en endnu større vækstpakke?

”Man kan sige, at på den ene side skal økonomien hænge sammen. På den anden side skal vi stimulere økonomien. Det hele handler om at finde en balance mellem de to ting,”

Tror du vi har 200.000 arbejdsløse om et år?

”Du får mig ikke til at sætte tal på, men jeg er ikke i tvivl om, at ledigheden desværre også vil stige i den kommende sæson. ”

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen