Berlingske Business
13:15Danske Bank: »Aktierne er som en sukkermad«

Midtbanen har fået ny luft

Nyd det, mens det varer, har den ironiske bemærkning lydt i Venstres og Konservatives bagland, når tanken har strejfet,

at dansk politik en stund har været uden udslagsgivende radikal indflydelse.



De radikale har længe været kongemagere

i dansk politik: De væltede Krag, Anker Jørgensen og valgte Nyrup. Siden valget i november 2001 har de ni radikale mandater

ikke kunnet bruges til at skabe alternative flertal i centrale spørgsmål. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har

kunnet holde det lille midterparti væk fra magtens korridorer, når de har ønsket det. Partiet har dog fået

møvet sig ind i forhandlingerne om lovgivning på en lang række områder alligevel, men det skyldes den danske

tradition med brede flertal, når det er politisk muligt.



Og selvfølgelig VK-partiernes ønske om ikke at føre

blokpolitik, hvis oppositionen er parat til at tage medansvar.



Netop "blokpolitik" bruges som skældsord i dansk

politik. Et billede af en regering, der holder "de andre" ude. Det kan vælgerne ikke lide.



Men nu står

midterpartierne unægtelig foran nye muligheder efter næste valg. I hvert fald hvis man kan tro meningsmålingerne.



De

radikale er spået fremgang. Partiet samler altid stemmer, når de er i opposition og sætter dem til i regering. Men

deres to konkurrenter om de midtsøgende danskeres krydser, Centrumdemokraterne og Kristendemokraterne , har pludselig realistiske

muligheder for at forcere spærregrænsen. I hvert fald hvis man skal tro de mange vælgeranalyser i tiden.



Får

de to partier hver fire mandater og de radikale de 13-14 stykker, som prognoserne stille forventninger om, vil midterpartierne samlet

have de tyve mandater, der gør dem til en samlet meget attraktiv partner i det parlamentariske spil om regeringsmagten.



Skal

man lytte til meldingerne fra midterpartiernes ledere, vil de foretrække Mogens Lykketoft som statsminister frem for Anders

Fogh Rasmussen.

Jelved i spil

Det er måske ikke særligt overraskende for de radikales vedkommende. Lykketoft

og Marianne Jelved holdt jo i ni år Danmark i en skruestik. Og surhedsgraden mod regeringen hos KD og CD hænger sammen

med den ulandspolitik og udlændingepolitik, som regeringen har fulgt. I øvrigt en politik som er helt i overensstemmelse

med det store flertal i befolkningen.



Nu har de radikale bragt deres egen leder i spil som statsministeremne. Men det er selvfølgelig

helt urealistisk. Ikke mindst fordi socialdemokraterne utvivlsomt vil gå noget frem efter deres voldsomme nedtur sidst og kræve

statsministerposten, hvis der er flertal til venstrefløjen.



Fastholder midterpartierne et fælles ønske om

Marianne Jelved i spidsen for Danmark, risikerer de at bane vejen for en stor koalition af S og V. De to store partier kan i hvert

fald enes om en ting. At de ikke skal spilles på næsen af de tre små partier. Og et forhold skal man ikke overse:

Fogh og Lykketoft har umådelig respekt for hinanden og ligner på mange måder hinanden i politisk tænkemåde

og baggrund.



Det efterlader kristen- og centrumdemokrater med det problem, at de skal fortælle deres vælgere, at

de foretrækker Lykketoft i spidsen for en regering, der er afhængig af Enhedslisten og SF i stedet for en borgerlig regering

med støtte fra Dansk Folkeparti.



Selv om partierne har haft udskiftninger i deres vælgerkorps, er der fortsat en

kerne af borgerligt orienterede vælgere, som det er nødvendigt for begge partier at holde på, hvis de skal håbe

at forcere spærregrænsens to procent.



Derfor kommer begge partiformænd, Mimi Jakobsen og Marianne Karmose,

til inden valgdagen at svare: Lykketoft eller Fogh, når journalisterne spørger, hvem de vil have til statsminister efter

valget. Og de kan snakke uden om længe. Men det gjorde Jann Sjursen i 1994. Det kostede partiet fire år uden for Folketinget.



Og

højere boligskatter, som er en del af den socialdemokratiske agenda, kan CD sluge den ? Og kan deres vælgere ?











Med

dagens artikel udløber ErhvervsBladets aftale med Karsten Madsen om at kommentere dansk politik i klummeform. Karsten Madsen

er opstillet



for Venstre til EU-parlementet

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen