Berlingske Business
17:42

Merkonomer ofret i den nye AMU-lov

Det er slut med godtgørelse i AMU-systemet, hvis man har en kort videregående uddannelse. Derfor kommer merkonomer og

andre med kortere videregående uddannelser, der har dygtiggjort sig for virksomhedernes skyld, i klemme. Det er komplet uforståeligt,

mener DHS.



Med Dansk Arbejdsgiverforening i ryggen mener Dansk Handel & Service ligefrem, at det skriger til himlen, at merkonomer

og andre på den måde får forringet deres efteruddannelsesmuligheder så markant.



Regeringen har både

lavet ændringer i arbejdsmarkedsuddannelserne og i de erhvervsrettede voksenuddannelser. Derfor bliver folk med kortere videregående

uddannelser pålagt at betale deltagergebyret selv og får ikke længere tilskud til befordring og kost og logi.



-

De folk, der har efteruddannet sig til merkonomer, er typisk faglærte, der frivilligt har dygtiggjort sig for virksomhedernes

skyld. Nu bliver de frataget mulighed for at efteruddanne sig. Det er sørgeligt, siger uddannelseskonsulent i Dansk Handel

& Service Gorm Johansen.

Mystisk nedskæring

Det er svært for merkonomer at uddanne sig opad, fordi de ikke

har adgang til HD-studiet. De gamle merkonomer har derfor ikke mulighed for at blive diplom-uddannede. Det retter den nye akademimerkonomuddannelse

op på. Her er der ikke de samme barrierer.



Uddannelsespolitisk sekretær i HK Mette Christiansen mener også,

at det er en forringelse af de merkonom-uddannedes muligheder. Det er urimeligt, at merkonomer nu selv skal betale AMU-kurser for

egen regning, hvis de rent faktisk har behov for at komme op på et højere fagligt niveau, fordi deres kompetencer er

forældede.



- Det er mystisk, at man i Danmark, hvor der er hårdt brug for en opkvalificering af arbejdskraften, bare

skærer ned på voksenuddannelsesaktiviteterne, siger hun.

Minister i samråd

- Efteruddannelsen af arbejdsstyrken

er nærmest gået i stå. Folk med behov for efteruddannelse står i kø for at tage AMU-kurser, men bliver afvist,

fordi AMU-centrene ikke har økonomi til at udbyde kurser. Det er jo helt hen i vejret, når man tænker på,

at der mangler kvalificeret arbejdskraft i mange brancher.



Det mener Socialdemokraternes uddannelsespolitiske ordfører,

Frank Jensen, der på grund af situationens alvor i går havde kaldt undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)

i samråd.



Regeringens besparelser på efteruddannelsesområdet har ramt landets AMU-centre hårdt. Kun tre

af landets 15 AMU-centre forventer at udbyde kurser for resten af året. De resterende har nået eller når snart loftet for

antallet af AMU-kurser, som regeringen har sat. Det betyder, at midlerne til at lave kurser for, er brugt op.



- Loftet er sat

for lavt alene med det formål, at regeringen skal spare penge. Men det går ud over virksomhederne, der ikke kan få

efteruddannet deres medarbejdere eller fornyet deres lovpligtige certifikater. Det går også ud over medarbejdere, der

ikke kan blive efteruddannet til f.eks. at varetage nye opgaver. Det øger risikoen for ledighed og flaskehalse på arbejdsmarkedet,

siger Frank Jensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen