Berlingske Business

Mere optimisme hos familien Danmark

Mere optimisme hos familien Danmark - 1
Foto:

Nu er bøtten vendt for danskernes forventninger til den økonomiske situation. Forbrugerforventningerne stiger, viser tal fra Danmarks Statistik.

Vi er ikke så pessimistiske, som vi har været. Hr. og Fru Danmarks syn på den økonomiske nutid og fremtid er i juli blevet lysere end det var i juni, og er det bedste siden 2007.

Forbrugerforventningerne stiger, viser de såkaldte forbrugertillidsindikator fra Danmarks Statistik, der hver måned belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske tilstand.

"Familiernes vurdering af Danmarks og deres egen økonomi om et år er, at den vil være bedre end den er i dag, og begge vurderinger er steget i niveau siden sidste måned," skriver Danmarks Statistik.

Forsigtig optimisme
Træerne vokser dog ikke helt ind i himlen, og danskerne ser stadig, at deres egen og landets økonomi er dårligere end for et år siden.

Indikatoren er steget fra -5,5 i juni til -3,2 i juli, og analytiker i Danske Bank, Tore Damgaard Stramer tilskriver stigningen, at danskerne ser lysere på fremtiden.

"Dagens tal har været ventet med stor spænding, da udviklingen i forbrugertilliden giver en vigtig indikation af, hvor stor en andel af SP-udbetalingen i juni og starten af juli vi kan forvente vil blive omsat til forbrug. Dagens tal giver derfor også grund til forsigtig optimisme, og vi forventer da også en forholdsvis pæn stigning i forbruget i andet halvår 2009," skriver analytikeren i en kommentar til de nye tal.

Samtidig med lysere fremtidsforventninger er danskernes bekymringer for udviklingen på arbejdsmarkedet blevet mindre.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen