Berlingske Business

Mere kapital og flere kautioner til små virksomheder

Statskautioner får driftslån hos Vækstfonden i spil, når regeringen i denne uge skal udmønte den nye kreditpakke til virksomhederne.

Nye lovende vækstvirksomheder med behov for kapitalindskud og etablerede virksomheder, der har brug for lån til investeringer og drift, vil efter sandsynlighed få størst gavn af den nye kreditpakke, som regeringen lancerede op til weekenden.

Man også mindre virksomheder, der har behov for eksportkautioner, kan vente en ekstra hånd.

Regeringens udspil kommer efter pres fra erhvervsorganisationerne, der igennem flere måneder har påvist i undersøgelse efter undersøgelse, at selv sunde virksomheder har svært ved at få lån i bankerne. Der skal gives virksomhederne nye lån indenfor en garantiramme på fem milliarder kr.

Regeringens udspil, som skal forhandles med forligspartierne bag bankpakkerne, ventes udmøntet mere konkret, når økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen torsdag møder et bredt udvalg af erhvervsorganisationer. Udspillet kan godt ændre indhold undervejs i processen.

Bl.a. har Dansk Industri, som regeringen lytter mest til i erhvervspolitikken, undret sig over, at der ikke samtidig sker en forlængelse af fristen for virksomhedernes afregning af moms og a-skat med staten. Virksomhederne fik i foråret forlænget deres kredittider, men ordningen udløber til september.

Nye rammer

Regeringen har i sig eget udspil især kig på de såkaldte vækstkautionslån. Foråret igennem har der ellers været lav efterspørgsel på den type lån, som administreres af Vækstfonden, og hvor fonden bærer 75 pct. af risikoen for banklån til investeringer. Lånene går typisk til mindre virksomheder.

Vicedirektør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard oplyser dog til ErhvervsBladet, at antallet af ansøgninger om vækstkautioner blev fordoblet i juni måned.

- Vi har en fornemmelse af, at bankernes forhold er normaliseret så meget, at de nu kigger på nye investeringslån sammen med virksomhederne, forklarer Rolf Kjærgaard.

Vækstkautionslån søges via bankerne. I alt bevilges der årligt vækstkautioner i Vækstfonden til en værdi af ca. 140 mio. kr. Det er formentlig denne ramme, der nu udvides. Samtidig vil lånene fremover efter al sandsynlighed også kunne gå til driftsformål.

- Vi har ingen besvær med at ændre administrationen, så lånene også kan omfatte driftsformål, hvis det er det politikerne ønsker, siger Rolf Kjærgaard.

Risikovillig kapital

Regeringen vil desuden styrke markedet for risikovillig kapital. Også det skal ske via Vækstfonden. De forslag, der hidtil har været i spil, opererer med, at der tilføres Vækstfonden en ekstra garantiramme på 1,5 milliarder over tre år. Omfanget af investeringer i nye væktsvirksomheder via ventureselskaber faldt i fjor med 25 pct.

Ifølge Rolf Kjærgaard fra Vækstfonden forventes det, at investeringsomfanget kan hæves med de 25 pct., som det faldt med, hvis ventureselskaberne i Danmark tilføres ny kapital. I fjor blev der investeret venturekapital i nye virksomheder for 550 mio. kr. mod 725 mio. kr. året før.

Hos DVCA – ventureselskabernes brancheorganisation – håber man desuden, at de nye garantier til venturemiljøet kan redde nogle af de godt 300 vækstselskaber, som er truet af likviditetsmangel på grund af finanskrisen.

Ny eksporthjælp

På eksportområdet har regeringen hidtil satset på at forbedre eksportkreditterne for større virksomheder med langvarige oversøiske eksportforretninger. Søgningen til de nye ordninger har været beskeden, fordi eksportkreditterne gives til variabel rente, selvom de gives ved hjælp af lån i nationalbanken til fast lav rente. Det har skabt usikkerhed om omkostningerne ude i virksomhederne.

Desuden har mindre virksomheder været afskåret fra at få eksportkreditter, fordi deres eksportforretninger er mindre og mere kortvarige. Men også det vil regeringen nu rette op på.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen