Berlingske Business

Mens vi venter på udfaldet af handelskrigen, venter en børnebørnecheck på 20 milliarder

USA GOVERNMENT DEFENCE COAST GUARD
Torsdag skød USAs præsident Donald Trump handelskrigen mod EU, Mexico og Canada i gang Foto:

God søndag morgen og velkommen til tilbageblikket på en varm uge med store nyheder om økonomi og erhvervsliv.

Ugens altoverskyggende historie breakede torsdag eftermiddag, da USAs præsident Donald Trump som ventet erklærede handelskrig mod EU, Mexico og Canada med indførelsen af toldstraffe på stribevis af udenlandske produkter. Dvs. der var mange politikere, økonomer og forretningsfolk, som havde troet, at Trump bluffede, for en handelskrig kommer ikke mindst USA selv til skade. EU og USAs nærmeste naboer var da heller ikke sene til at svare igen med toldstraffe på udvalgte amerikanske produkter. Brug fem minutter på at forstå, hvad handelskrigen egentlig handler om.

Den globale handelskrig begyndte faktisk allerede for en måned siden, da USA indførte nye højere toldsatser på varer fra Kina.  At kineserne kan være svære at bide skeer  - eller chopsticks  - med, kan Dynekongen Lars Larsen tale med om. Efter otte års kamp for at få befolkningen i det mest folkerige marked til at købe dyner og puder kastede Lars Larsen i denne uge håndklædet i ringen. Jysk trækker sig ud af Kina og lukker sine 13 butikker.

»Jysk er kendt for at investere langsigtet og acceptere, at det kan tage mange år at komme i plus på et nyt marked. Men i forhold til Kina må vi ganske enkelt konstatere, at vi ikke har kunnet finde den rigtige formel,« sagde CEO & President i Jysk Nordic, Jan Bøgh, om retræten. Lars Larsen må så nøjes med sine godt 2.600 butikker i 50 andre lande.

En anden entreprenant dansk virksomhed med udlængsel er den populære kaffe- og juicekæde, Joe & The Juice, som er i gang med en verdensomspændende ekspansion. Blandt andet i USA hvor kæden sidste år åbnede forretninger i San Francisco, Los Angeles, Washington og Miami. Derudover åbnede kæden på helt nye markeder såsom Schweiz, Holland og Hong Kong. Målet er, at Joe & The Juice i år skal ramme en omsætning på en milliard kr., og man er godt på vej. Sidste år steg salget med 43 pct. til 790 mio. kr. Men de store investeringer til ekspansionen tærer voldsomt på Joe & The Juices bundlinje, som er dalet fra et underskud på 15 mio. i 2016 til 27 mio. i 2017. Bundlinjen er ramt af store gældsafskrivninger og valutaudsving på de to nøglemarkeder USA og Storbritannien.

Herhjemme fortsætter hvidvaskskandalen. Eller gør den? Hvis du sidder med den opfattelse, at de estiske myndigheder er på vej med kæmpebøder til Danske Bank i skandalen om hvidvask, så tager du fejl. Efter alt at dømme undersøger ingen myndigheder i hverken Danmark eller Estland længere skandalen om hvidvask for milliarder gennem Danske Bank.

»Danske Bank er en dansk bank, og det bør være de danske myndigheder, der tager stilling til, hvad de mulige konsekvenser skal være,« siger chefen for det estiske finanstilsyn, Kilvar Kessler, i et interview med Berlingske. Eftersom det danske tilsyn ikke har fundet grundlag for at udstede bøder, har vurderingen fra flere sider været, at en estisk bøde for brud på hvidvaskreglerne var på vej til Danske Bank. Men dét tyder intet altså på.

Ikke alt i denne uge handlede om skandaler og fiaskoer. Der var godt nyt fra de danske vismænd til de næste generationer. For otte år siden forudså vismændene, at vi ville komme til at aflevere en regning i børneværelset på 25 mia. kr. på langt sigt som følge af ufinansierede skattereformer. Nu har tonen fået en anden lyd. Danskerne arbejder nemlig længere og længere, og det betyder, at vi har taget en U-vending, hvor vi ikke længere skal være bekymrede for at aflevere en regning i børneværelset med offentlig gæld. Tværtimod kommer vi ifølge vismændene til at forære vores børnebørn et beløb på 20 milliarder kr. permanent, hvis vi holder kursen. Det er det beløb, som man på den lange bane vil kunne lette finanspolitikken med. Enten i form af skattelettelser eller øget offentligt forbrug.

Således opmuntret ønsker vi jer god læselyst

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen