Berlingske Business

Medlemskab af eurozonen forpligter

18BUSJesper-Berg.jpg
Dagens Synspunkt i Berlingske Business er skrevet af direktør i Nykredit Bank, Jesper Berg.

DEABAT: Grækerne var tæt på at blive presset ud af euroområdet, og der er stadig en risiko for, at de ikke kan stå distancen. Flere har anført, at området i urimelig grad fungerer på tyske præmisser, skriver dagens debattør.

Den økonomiske og monetære union (ØMU) var den foreløbige kulmination på mange års diskussioner mellem især Frankrig og Tyskland om, hvordan den økonomiske politik i EU skulle koordineres. Trods adskillige forsøg kom man i mange år ingen vegne.

Frankrig insisterede på, at koordinationen skulle ske på franske præmisser, og Tyskland insisterede på, at det skulle ske på tyske præmisser. Tyskland, der frem til starten af 1990erne følte, at de havde godt styr på deres økonomiske politik, mente ikke, at det samme gjaldt Frankrig. Derfor havde Tyskland svært ved at se, hvorfor den fremtidige økonomiske model skulle følge franske principper.

Det var først, da Frankrig mere eller mindre accepterede, at den økonomiske og monetære union blev designet efter tyske principper, og den Europæiske Centralbank (ECB) blev modelleret over den tyske centralbank, Bundesbank, at ØMU blev en realitet. Bundesbank havde sin »finest hour« i 1970erne, hvor den som en af få central­banker ikke havde tilladt inflationen at tage fat.

Det var ikke nemt for Frankrig at acceptere modellen, som det bl.a. fremgår af Harold James bog om ØMUens tilblivelse (Making the European Monetary Union, Harvard University Press, 2012). Den daværende franske centralbankchef, Jacques de Larosière, måtte stå skoleret over for det franske finansministerium, da han støttede en politisk uafhængig centralbank. På anklagen om at gå imod franske interesser svarede de Larosière, at han støttede, hvad han opfattede som franske interesser, nemlig at få en uafhængig centralbank. De Larosière er fysisk ikke nogen stor mand, men intellekt og meningers mod mangler han ikke.

For lande, der gik ind i ØMUen, var gevinsten, at de arvede Bundesbanks troværdighed. Det gav lavere renter og lavere inflation. Den græske tiårige rente faldt fra 1993 til Grækenlands indtræden i 2001 fra 25 pct. til under fem pct. Prisen for deltagelse er, at man økonomisk og politisk agerer lige så tysk som Tyskland. Og her ser vi bort fra den sorte periode i tysk økonomisk politik, der kulminerede med den tyske undsigelse (sammen med Frankrig) i 2003 af den vækst og stabilitets­pagt, som Tyskland selv havde designet med henblik på at opretholde disciplinen blandt eurolandene.

Hvis man som land ikke er i stand til at være ligeså tysk som tyskerne og holde sin konkurrenceevneudvikling i tråd med Tysklands, er konsekvensen, at ens arbejdsløshed stiger. Det fortsætter, indtil arbejdsløsheden presser lønningerne ned, og man får reetableret sin konkurrenceevne. Hvis man så ikke har lært det, så får man endnu en tur. Det er en brutal proces.

GREECE-EU-POLITIC-DEBT

I Danmark lærte vi at blive ligeså tyske som tyskerne i 1982, da fastkurspolitikken blev introduceret. Det tog os mange år at nå dertil. En af de mange gange, vi fejlede, var ved statsbankerotten i 1813, da vores valutas kurs over for Hamborgs ditto på 13 år skred fra 131 til 14.000.

Siden 1982 har fastkurs­politikken fungeret som kanarie­fuglen i kulminen. Hver gang Danmark skejede ud, kunne det aflæses i kronekursen, men politisk var der en vilje til at tilpasse sig, uafhængig af regeringens farve. Dyrtids­reguleringen af lønninger blev afskaffet som noget af det første. Derefter kom reduktion af rentefradrag med følgende større opsparings­vilje, en balanceret finanspolitik, reformer af arbejdsmarkedet og pensions­reformer.

De lande, der har haft problemer i ØMUen, har over de seneste år kæmpet med de samme områder. Mange af dem havde ikke øvet sig i så lang tid som Danmark på at være tyske. Oveni virkede ØMUen som Stesolid, der dulmede nerverne, herunder på de finansielle markeder. Før statsgældskrisen lå rentespændene på tiårige stats­obligationer landene imellem på mindre end 0,5 pct. Finansmarkederne lagde ikke det nødvendige og forventede pres, så landene blev ledt tilbage til dydens smalle vej. Det har de så mere end gjort siden hen.

Groucho Marx er citeret for, at »enhver klub, der vil have mig som medlem, ønsker jeg ikke at være medlem af«. Grækenland valgte selv at blive medlem af en klub, hvor de ikke var blevet medlem, hvis de havde lagt alle oplysninger på bordet.

Desværre for Grækenland er der en tæt sammenhæng mellem gevinster og betingelser for medlemskab.

billede grækenland merkel

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen