Berlingske Business

Medie: Skatteudspil fra Trump bliver uden frygtet skattemur

US-PRESIDENT-TRUMP-SPEAKS-AT-HOLOCAUST-MEMORIAL-MUSEUM'S-NATIONA
Foto:

Onsdag præsenterer Donald Trump et længe ventet udspil til en skattereform. Ifølge kilder er der lavere selskabsskat på vej til amerikanske virksomheder, men ingen importafgift, som danske virksomheder ellers havde frygtet.

Donald Trump er på vej med en skatteplan, der skal sænke den amerikanske selskabsskat fra 35 pct. til 15. pct. Det skriver flere internationale medier på baggrund af kilder tæt på Det Hvide Hus, deriblandt The New York Times.

Ifølge avisen vil den markante skattelettelse ikke blot gælde store kooperationer men også virksomheder, der i dag er beskattet gennem personskatten, heriblandt Trumps egen virksomhed.

Finansmarkedernes forventninger til Donald Trumps økonomiske politik er høje. Siden Donald Trump blev valgt til USA's præsident i november, har markedet indpriset skattelettelser og offentlige investeringer, der ifølge forventningerne vil booste den amerikanske vækst i de kommende år.

Diverse fødselsdage US-FINANCE-IMF

Nu er spørgsmålet, om Donald Trumps politik kan leve op til de høje forventninger.

Tager man New York Times’ oplysninger for gode varer, er der gode nyheder på vej til finansmarkederne og de amerikanske virksomheder.

The New York Times skriver, at Trump, foruden skattelettelsen til virksomheder, også går efter at hæve skattefradraget for enkeltpersoner og dermed give en moderat skattelettelse for amerikanere med middelindkomst.

Donald Trump forventes at præsentere et arbejdspapir, og ifølge Johnny Bo Jakobsen, der som chefanalytiker i Nordea følger amerikansk politik tæt, er det mest sandsynlige, at det færdige udspil til en endelig skattereform kommer i juni.

DT

Allerede nu er det dog værd at bemærke sig, at Trumps arbejdspapir ifølge New York Times ikke kommer til at indeholde en ventet – og frygtet - importafgift - den såkaldte border adjusted tax.

Trump har ellers talt varmt om en importafgift tidligere, der ville kunne styrke konkurrenceevnen for de amerikanske virksomheder men som til gengæld vil ramme udenlandske virksomheder, der eksporterer til USA – heriblandt danske.

Importafgiften kan dog ifølge New Tork Times komme på bordet senere, men den anses ifølge avisens kilder for at være for kontroversiel i den nuværende situation.

»Efter vores vurdering bliver det tiltagende sandsynligt, at skattelettelserne ikke vil blive gennemført før starten af 2018, og at det frem for en omfattende skattereform snarere bliver mindre justeringer i skattesatserne, som at selskabskatten blive sænket til 25 pct., mens det virker sandsynligt, at importafgiften ikke bliver gennemført,« skriver Johnny Bo Jakobsen i en kommentar.

Trump/Yellen

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen