Berlingske Business
17:42

Medarbejder i Skat kan være indblandet i historisk svindelsag

11BUSSkat-faar-smaek-for-ut.jpg
Skats tillidskrise er udløst af sagen om udbytteskatten og flere andre skandaler. Foto: Erik Refner

Bagmandspolitiet har sigtet en medarbejder i Skat for at være indblandet i udbyttesagen, der kostede den danske statskasse mindst ni milliarder kroner, skriver avis. Udviklingen styrker min klients sag, lyder det fra advokat til hjemsendt inddrivelsesdirektør.

Danmarkshistoriens største svindelsag har taget en uventet drejning.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK eller i daglig tale Bagmandspolitiet, har i hemmelighed rejst sigtelse mod en medarbejder i Skat for at være involveret i svindelsagen om refusion af udbytteskat, skriver Weekendavisen.

Efterforskningen har stået på siden august 2015, da Skat kontaktede Bagmandspolitiet om mulig svindel med udbytteskat for 6,2 milliarder kroner. Det tal er siden blevet opjusteret til over ni millarder kroner.

RB PLUS Ny mistanke om milliardsvindel rammer Skat Skat prøver

Ifølge DR Nyheder er den sigtede en menig HK-skattemedarbejder fra Skats afdeling i Høje Taastrup, der behandler ansøgninger fra udenlandske aktionærer om refusion af udbytteskat.

I september blev fire medarbejdere i Skat, herunder tidligere inddrivelsesdirektør Jens Sørensen, sendt hjem på grund af den historiske svindelsag. Flere af de hjemsendte har offentligt kritiseret processen omkring deres hjemsendelse og det efterfølgende forløb.

Advokat Jacob Aaes fra advokatfirmaet Koch Christensen, der repræsenterer Jens Sørensen, mener, at de nye oplysninger om en femte hjemsendelse i sagen styrker hans klients sag. Hvis udenlandske svindlere har haft interne hjælpere i Skat, er det svært at se, hvad de hjemsendte chefer har gjort galt, lyder argumentet:

»Hvis der har været en trojansk hest indefra i SKAT, så er en i forvejen tynd sag mod min klient bare blevet endnu tyndere,« siger Jacob Aaes.

Det er endnu uvist, i hvilket omfang den sigtede Skat-medarbejder menes at være involveret i sagen. Men juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet fremhæver, at det er meget sjældent, at offentligt ansatte er indblandet i den slags sager.

Skat

»Det hører heldigvis til undtagelserne. Men i alle store organisationer er der folk, som begår kriminalitet. Tidligere har vi set sager med politifolk eller toldere, som har hjulpet kriminelle. Det har typisk været småsager, men der har også været nogen med mere alvorlig kriminalitet,« siger Lars Bo Langsted, der understreger, at han endnu ikke kender ret meget til sagen.

23BUSTRUMP-124030.jpg

Ifølge Weekendavisen har Skatteminister Karsten Lauritzen (V) på et fortroligt møde orienteret resten af Skatteudvalget om sigtelsen af Skat-medarbejderen. Hos Dansk Folkeparti afviser skatteordfører Dennis Flydtkjær at kommentere oplysningerne om den sigtede skattemedarbejder:

»Men generelt mener jeg ikke, at Skatteudvalget er blevet informeret godt nok om sagen. Blandt andet har vi flere gange efterspurgt, hvorfor Skat udbetalte over 3 mia. kr., efter at man blev tippet fra udlandet om sagen. Det er frustrende, at vi ikke kan få flere oplysninger om sagen med henvisning til politiets efterforskning, og vi har flere gange argumenteret for, at vi burde kunne få flere informationer i fortrolig form. Derfor er det træls, at man kan læse om fortrolige orienteringer i medierne,« siger Dennis Flydt­kjær med henvisning til Weekendavisens artikel.

Udbyttesagen eksploderede i efteråret, samtidig med at Skat måtte lukke det skandaleramte EFI-system ned, der skulle have stået for at inddrive al gæld til det offentlige.

Men selv om den seneste udvikling i udbyttesagen er usædvanlig, mener Lars Bo Langsted ikke, at den vil lægge yderligere pres på et hårdt kritiseret Skat.

»Hvis det betyder noget i den sammenhæng, vil det nærmere være, at det vil tage lidt af presset fra Skats organisation. Vi ved det ikke, men hvis sagen er udtryk for, at udbyttesagen kun kunne ske, fordi der var hjælp fra en intern medarbejder, så peger det ikke i retning af en systemfejl hos Skat, men derimod en enkelt person,« siger Lars Bo Langsted.

Kæmpe job-opslag: SKAT søger 50 nye medarbejdere

Der er endnu ingen anholdte i sagen. Men den britiske forretningsmand Sanjay Shah, der er en af de hovedmistænkte, bekræftede over for Børsen i marts, at han er under efterforskning, men afviste samtidig, at han havde gjort noget forkert.

De mange fejl fra Skat kan ødelægge tilliden til Skats systemer og i sidste ende få folk til at snyde, mener Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti:

»Det er vigtigt, at man lærer af de fejl, der har gjort, at man har mistet over ni milliarder kroner. Det helt store problem er ikke bare pengene, men skattemoralen i befolkningen. Hvis man kan slippe af sted med at snyde for så mange penge, så begynder folk at tænke, at de ikke længere gider betale moms eller skat. Det er et kæmpeproblem for hele finansieringen af vores velfærdssamfund,« siger han.

Hverken Skatteministeriet, Skat eller HK ønsker at kommentere sagen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen