Berlingske Business

Med kurs mod solen en gang om måneden: Peter og hans kone har købt lejlighed på Mallorca

Peter Westphal
Peter Westphal og hans kone har fundet en bolig i Port d'Andratx på den sydlige del af Mallorca. Privatfoto. Foto:

På trods af dobbelt beskatning er Peter Westphal og Dorthe Korsgaard så glade for Mallorca, at de har købt en lejlighed og rejser derned en gang om måneden.

Peter Westphal og hans kone, Dorthe Korsgaard, sætter sig en gang om måneden ind i et fly med kurs sydpå. Ende­stationen er en lille bugt i det sydvestlige hjørne af Mallorca, hvor der over de seneste årtier har udviklet sig et af de smørhuller, som blandt andre danske turister holder af. Ægteparret har nu i en håndfuld år ejet en lejlighed i Port d’Andratx. I takt med at børn blev voksne og de familiære forpligtelser mindre, opstod lysten til at købe en bolig under mildere himmelstrøg end de danske.

»Vi er begge i 50erne og dermed i den fase af livet, hvor børn er flyttet hjemmefra, og vi fik mulighed for at have et andet hjem. Vi var klar over, at vi gerne ville have noget i et mildere klima, og så skal det jo være sydpå. Det andet kriterium var en lufthavn med mange forbindelser, og det indsnævrede feltet. For eksempel udelukkede det Norditalien, hvor der heller ikke er nær så lang en sæson som på Mallorca. Malaga var en anden mulighed, men området tiltalte os ikke så meget som Mallorca. Den sydlige del af Mallorca har et langt højere kvalitetsniveau på blandt andet boliger og restauranter,« fortæller Peter Westphal.

ferie

Parret hyrede forud for købet en dansk ejendomsmægler på Mallorca, der dels har boet der i mange år, dels er specialiseret køber­mægler. Hun samarbejder med lokale salgsmæglere og havde fundet frem til relevante ejendomme for parret, før de rejste derned og besigtigede dem.

Efter den rette lejlighed var fundet, gik købsprocessen i gang, og den er noget mere omfattende end i Danmark, fortæller Peter Westphal.­

»Det lovgivningsmæssige er noget ander­ledes end i Danmark. De bruger et system med notarer, hvor man får aftalerne læst op, og med gammeldags betaling med papircheck. Det var lidt omstændeligt og inden for andre juridiske rammer end i Danmark,« siger Peter Westphal.

Til BT

Købet var også mere bekosteligt end et køb af en dansk ejerbolig.

»Omkostningssystemet er anderledes end i Danmark, og man skal regne med op til ti procent i omkostninger ud over købesummen. En del af det er en betydelig omkostning til staten. Til gengæld betaler vi næsten ingen løbende ejendomsskat, mens man ved salg betaler skat af gevinsten til Spanien,« forklarer han.

Han er som mange andre danskere med bolig i udlandet ramt af, at Danmark for nogle år siden opsagde dobbeltbeskatningsaftalerne med Spanien og Frankrig.

03BUS703929718-153158-346.jpg

»Det betyder, at vi oven i hatten rammes af den ejendomsværdiskat, vi betaler til Danmark – altså både høje handelsomkostninger, løbende beskatning til Danmark og beskatning af gevinst ved salg. Det er ret omkostningsfyldt,« siger Peter Westphal.

Han understreger dog også, at parret gik ind til købet med åbne øjne og derfor ikke beklager sig.

Til gengæld glæder han sig over, at Nykredit tilbyder realkreditlån visse steder i udlandet, blandt andet Mallorca, hvilket er langt billigere end de banklån, der er alternativet. Lånene optages i euro og er med en tremåneders variabel rente.

03BUSPix2-Frederik-111433-6.jpg

Som henholdsvis direktør i et ejendomsselskab med aktivitet i Tyskland og personal assistent har både Peter Westphal og Dorthe Korsgaard fleksible arbejdsforhold, hvilket giver­ dem mulighed for at benytte lejligheden i Port d’Andratx meget samt at flyve fra forskellige lufthavne.

»Vi kan bruge både SAS og Norwegian. Air Berlin faldt fra – desværre, for de var ofte de billigste,« siger Peter Westphal.

Parret ser primært lejligheden som deres fristed. Prisudviklingen har foreløbig været en sidegevinst. Ifølge Berlingskes analyse er ejendomspriserne på Mallorca generelt steget med 11 procent siden indgangen til 2016.

flyforsinkelser

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen