Berlingske Business
17:03Carlsberg stiger mest i stigende C20

May og Juncker spiste akavet brexit-frokost: »Jo mere jeg hører, desto mere skeptisk bliver jeg«

epaselect BRITAIN POLITICS EU BREXIT
Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen,

I dagens nyhedsoverblik tager vi en tur til London. Her skal vi overvære et dramatisk og yderst akavet middagsmøde mellem de to vigtigste personer i de kommende brexit-forhandlinger.

Vi overlader nu scenen til EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og Storbritanniens premierminister, Theresa May.

1
Katastrofemiddagen i London

Jean-Claude Juncker kyssede May på kinden. Fotograferne tog et par billeder. Og efter et par timer forlod EU-Kommissionens formand igen 10 Downing Street i London. Sidste uges uformelle brexit-møde mellem den britiske premiereminister og EU-chefen lignede umiddelbart så mange andre topmøder.

Men et læk den til tyske avis Frankfurter Algemeine, kan nu fortælle historien om et akavet og katastrofalt middagsmøde.

Som middagen skred frem, stod det efterhånden klart, at de to hovedpersoner står i hver deres skyttegrav.

»Lad os gøre Brexit til en succes,« sagde May.

»Brexit kan ikke blive en succes,« svarede Juncker.

Ifølge den tyske avis var Juncker dybt overrasket over, hvor let Theresa May tager på de kommende års forhandlinger. Blandt andet mente hun, at spørgsmålet om, hvad der skal ske med udlændinge bosat i Storbritannien, kan være løst i slutningen af juni.

»Jo mere jeg hører, desto mere skeptisk bliver jeg,« sagde Juncker allerede halvvejs inde i mødet.

Og da han sagde på gensyn til Theresa May var det med en hårdtslående besked: »Jeg forlader Downing St. 10 gange mere skeptisk, end jeg var inden,« sagde Juncker ifølge Frankfurter Algemeine.

De britiske aviser har nu kastet sig over historien om katastrofemiddagen og The Guardian kalder det »en kollision mellem to supertankere.«

Premierminister May kalder udlægningen af mødet for »Bruxelles-sladder,« men afviser ikke, at det har fundet sted, skriver Bloomberg.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Statens nordsøguld er næsten forsvundet

På side 46 i det konvergensprogram, som regeringen har sendt til EU for at fortælle om danske økonomi, står der noget, som må bekymre finansminister Kristian Jensen (V):

Danmark tjente i 2016 mindre end to milliarder kroner på Nordsøens olie- og gasproduktion. Det skriver Børsen.

Det er meget langt fra de høje olieprisers tid i 2008, hvor Danmark tjente 36 mia. kr. - næsten nok til en ny Storebæltsbro - på olien i Nordsøen. Bare for blot to år siden, lød indkomsten på 18 mia. kr.

»Set med et ejersynspunkt af Nordsøen, så ærgrer det mig selvfølgelig, at indtægten er så lav. Men man skal huske på, at lave oliepriser også er en gevinst for både vores industri og en lang række borgere. Så der er gynger og karrusseller i det her,« siger finansminister Kristian Jensen om faldet i statens indtægter.

Finansministeriet vurderer - med stor usikkerhed - at nordsøindtægterne stiger til 4,3 mia. kr. i 2017

Business anbefaler:

3

To generationers stjerneiværksættere går sammen

For to år siden mødtes Lars Tvede og Mads Faurholt i sminkerummet ved en konference, TedTalk, som begge iværksættere skulle tale ved. Tvede husker det sådan her:

»Jeg vidste ikke, hvem Mads var, men da jeg googlede ham, tænkte jeg. »Hold da op. Her er én, der flytter sig.«

Nu er de to stjerneiværksættere gået sammen om at skrive en bog: Et slags opslagsværk, der metodisk gennemgår de udfordringer og overvejelser, man møder som iværksætter.

»Vi har skrevet en bog, vi selv havde haft glæde af,« siger Mads Faurholt, der som 32-årig har stiftet mere end 20 virksomheder, der samlet har en værdi på flere milliarder.

Du kan læse mere om bogen her.

4

Danmarks rigeste kommunikationschef siger farvel efter 30 måneder

Hvis du kender navnet Karsten Anker Petersen, er det sandsynligvis for denne historie:

Da han blev ansat som kommunikationschef i Nets, skød han 390.000 kr. i et nyt aktieprogram. Da Nets blev børsnoteret, var hans investering pludselig 35 mio. kr. værd. Med ét var han klart Danmarks rigeste kommunikationschef.

Med masser af penge på kistebunden har Karsten Anker Petersen valgt at sige sit job op. Den historie kan du læse på Business.dk.

Det sker i dag

  • DSV kommer med regnskab kl. 07:30
  • Jyske Bank præsenterer førstekvartalsregnskab kl. 08:45
  • Apple kommer med regnskab for andet kvartal i aften.

  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) rejser i dag på et tredages besøg i Kina, hvor han blandt andet skal mødes med toppen af den kinesiske ledelse, heriblandt Kinas præsident, Xi Jinping.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder er i fuld sving på ugens eneste samlede handelsdag, idet mange markeder holdt fri mandag, mens de japanske børser er lukket fra onsdag og resten af ugen.

  • Nikkei 225: +0,6 pct

  • Hongkongs Hang Seng: +0,2 pct

  • China Shanghai Composite: -0,2

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen