Berlingske Business
17:07Pandora og Vestas fik høvl på rød aktiedag

Martin Thorborg har store forventninger til intelligent app: »Mange job kommer i fare«

BM
Robotter og intelligente computere kan sætte alle typer job i fare, lyder det fra Martin Thorborg. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Velkommen indenfor,

Her har du dit daglige nyhedsoverblik.

1
Dansk iværksætter: Mange bliver fyret af en computer

Det er ikke alene fabriksarbejderne, der skal frygte for at miste deres job til en robot eller en intelligent computer. Alle typer job kan komme i fare, lyder det fra Martin Thorborg, som har besøgt DRs teknologiprogram So ein Ding.

Thorborg har været med til at stifte appen Dinero, som kan læse regnskaber og bilag, hvorefter den kan beregne, hvad du skal betale i moms og skat. Han mener, at den kan betyde, at mange bogholdere mister deres arbejde.

»Vi har erstattet bogholderen med kunstig intelligens. I stedet for at du giver dit bilag til din revisor eller bogholder, så tager du et billede af den med vores app,« siger Martin Thorborg.

Han opfordrer danskerne til at blive ved med at dygtiggøre sig, så deres arbejde ikke pludselig bliver gjort overflødigt af en robot med kunstig intelligens.

Martin Thorborg er i øvrigt en del af panelet, som skal bedømme ideerne i Berlingske Business Boost - læs mere om iværksætterkonkurrencen her.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Elon Musk kan ikke holde løfte: Tesla langt efter planen

Der var stor entusiasme og begejstring tidligere på sommeren, da Tesla præsenterede sin nye elbil Model 3. Det kommer til at ændre alt, skrev Bloomberg, efter de havde prøvekørt bilen.

Nu er der dog kommet grus i elmotoren. Elon Musk lovede, at Tesla ville sende 1.500 færdige biler ud af produktionen i løbet af tredje kvartal. Det har Tesla dog slet ikke nået. Der er kun blevet produceret 260, skriver Wall Street Journal.

Dermed har Tesla fået meget travlt, hvis ikke de skal skuffe både investorer og de mange kunder, som har bestilt bilen. Elon Musk forudsagde tidligere, at Tesla i løbet af fjerde kvartal af 2017 vil producere 5.000 biler om ugen.

Og vi tager lige endnu en dårlig nyhed for Tesla: En af verdens bedste grønne investeringsfonde, Nordea Global Climate and Environmental Fund, mener, at Tesla-aktien er stærkt overvurderet, efter at den er steget med 60 pct. i løbet af i år. Fonden opfordrer aktionærerne til at sælge:

»Vi kan ikke se upside. Vi kan ikke se Tesla levere de nødvendige pengestrømme,« siger fondens bestyrer, Thomas Sørensen.

Business anbefaler

3

Cykelprojekt på flade dæk: Kritikken hagler ned over Danmarks største crowdfunding-succes

Søskendeparret Christian Adel Michael og Julie Kronstrøm slog danmarksrekorden i crowdfunding, da de samlede 40 millioner kroner ind til deres nye elcykel-projekt. Folk fra hele verden betalte mod forventning om, at de ville få en såkaldt Mate.bike leveret.

Nu er problemet bare, at næsten 2.000 kunder endnu ikke har modtaget deres cykel, som skulle have været leveret for måneder siden.

De to stiftere havde oprindeligt som mål at sælge 100 cykler. Så den store interesse er kommet bag på de to.

»Vi er udfordrede, men på rette vej,« siger Christian Adel Michael.

Læs hele historien i Berlingske Business (kræver abonnement)

4

TDC vil lave egne TV-programmer

Danmarks største teleselskab, TDC, går nu i direkte krig med TV-stationerne. Teleselskabet vil selv producere underholdningsprogrammer, som skal konkurrere direkte med eksempelvis DR og TV2. Det skriver Finans (kræver abonnement.)

Programmerne skal sendes på Yousees digitale platforme, som TDC ejer.

»Vores ønske er at blive et moderne medie, som i samarbejde med produktionsselskaber laver vores egne udsendelser. Det bliver en vigtig del af vores strategi med at give vores kunder noget unikt, som de ikke får hos andre tv- og mobiludbydere,« siger mediedirektør i YouSee Christian Morgan.

I starten satser TDC primært på programmer til unge. Snart går kanalen ChriChriTv, med Christiane Schaumburg-Müller som frontfigur, i luften.

Det skal investorerne holde øje med

Med hjælp fra Nordeas investeringsstrateg, Andreas Østerheden, har vi udpeget de tre ting, som investorerne skal holde særligt øje med i dag:

  • Investorerne vil fortsat følge den politiske udvikling i Spanien. Gårsdagens handel lukkede i positivt territorie for europæiske aktier, mens konflikten i Catalonien trak både de spanske aktier ned og renter op. Vi mener ikke, at man bør være bekymret som dansk investor.
  • I fravær af de helt store nøgletal i dag, vil investorerne fordøje gårsdagens mange nøgletal, både fra Europa, USA og Japan. På trods af gårsdagens stigninger, vil der formentlig være plads til yderligere stigninger, som følge af den pæne fremgang i nøgletallene i går.
  • Erhvervstilliden for fremstillingssektoren (ISM) i USA, overraskede meget positivt i går og kom ud på det højeste niveau i 13 år. Det næsten utroligt høje niveau bakkes op af underkomponenterne, som er bredt baseret i fremgang. Det trak aktier og især de cykliske sektorer op, mens renterne lå fladt. Tallet tegner godt for den amerikanske regnskabssæson, der starter i næste uge.

Det sker i dag

  • Kl. 9: Den svenske lastbilproducent Volvo Lastvagner præsenterer sit bud på en ny miljølastbil.
  • Kl. 12: I dag åbner Folketinget. Åbningen, der samtidig er begyndelsen på et nyt folketingsår, skal ifølge Grundloven altid finde sted første tirsdag i oktober.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder følger i fodsporerne på Wall Street tirsdag morgen, hvor store dele af regionen er præget af pæne stigninger trods svagere oliepriser, der presser nogle markedssegmenter i negativ retning.

  • Nikkei 225 i Japan: +0,9 pct.

  • Hongkongs Hang Seng: +1,6 pct.

  • Indiens BSE Sensex: +0,7 pct.

  • Sydney ASX 200: -0,4 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen