Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Markedsoversigt: Nets i bund på grøn dag med stigende renter

København.

Investorerne var risikovillige torsdag, og det gav sig udslag i positive takter på aktiemarkedet og stigende renter.

For betalingsservicekoncernen Nets blev det dog en mindre god dag, da aktien endte med at falde med 3,6 pct. til 114,00 kr. i et C20 Cap-indeks, der endte med et marginalt plus på 0,1 pct. til indeks 1077,75 efter at have ligget til en større stigning det meste af dagen.

Nets-aktien fik torsdag skurkerollen i det svagt stigende C20-indeks, og det var givetvis Danske Banks betalingsapp, Mobilepay, der har sat betalingskoncernen under pres. Danske Bank har meldt ud, at en ny løsning er klar til abonnementsbetalinger. De første kunder er i hus, skrev Finans.

Nets-aktien faldt med 3,6 pct. til 114,00 kr. og fjernede sig atter endnu længere fra emissionskursen tilbage i september på 150 kr. Nets var i midten af december sidste år helt nede i 111,60 kr.

- Nets er blevet ramt i dag af meldingen fra Mobilepay, forklarer afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans.

Høreapparatselskaberne endte i toppen med GN Store Nord øverst og William Demant Holding tæt på. Der var ikke noget decideret selskabsspecifikt fra de to selskaber, men positivt analytikernyt var forklaringen ifølge Ole Kjær Jensen. Analytikerne hos Berenberg hævede kursmålet for WDH til 165 kr. fra tidligere 150 kr. Mens analytikernes hos Bernstein genoptog dækning af GN med anbefalingen "outperform" og kursmålet 184 kr.

WDH lukkede 0,9 pct. højere i 144 kr., og GN steg 1,7 pct. til 164,50 kr.

Renten på det danske obligationsmarked simrede let det meste af torsdagen omkring uændret, men endte en spids højere og fortsatte dermed retningen fra de foregående dage - op.

Renten på den danske statsobligation med udløb i 2027 steg torsdag med 2 basispoint til 0,57 pct.

Stigende forventninger til en renteforhøjelse på den amerikanske centralbanks næste rentemøde 14.-15. marts, har de seneste dage været med til at løfte obligationsrenten fra under 0,50 pct.

Flere ledende medlemmer af Federal Reserve har udtalt, at renten er klar til at stige. Dette gælder også, selv om den amerikanske regering endnu ikke har fremlagt sin skattereform.

Sidst på eftermiddagen landede der tal for den danske valutareserve i februar. Den steg i februar med 8,8 mia. kr. til 466,6 mia. kr., meddeler Nationalbanken mod estimater fra Bloomberg News om en stigning til 459,0 mia. kr.

Fra USA overraskede det, at kun 223.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge. Det var dermed færre nytilmeldte ledige end ventet. Ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News var der blandt økonomerne i snit ventet 245.000 nye ledige. Det er det laveste tal siden 1973, da præsidenten i USA hed Nixon.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen