Berlingske Business

De mindre aktier løb med de store stigninger

Danske aktier tager historisk stort fald
Foto:

Ambu overstrålede C20-aktierne i onsdagens aktiemarked med en stor stigning oven på et regnskab.

Ambu overstrålede C20-aktierne i onsdagens aktiemarked med en stor stigning oven på et regnskab.

I aktiernes øverste division steg FLSmidth mest, mens Genmab tog bundpladsen.

Ambu endte 9,2 pct. højere i rekordkursen 469,70 kr.

- Det er en af de mest "shortede" aktier, og når man så leverer så godt, som man gør, så belønnes det med rette på kursen, vurderer Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, over for Ritzau Finans.

Ifølge ham er cirka 4 pct. af kapitalen i Ambu shortet. Hvorvidt der er tale om inddækning af tidligere solgte Ambu-aktier onsdag får man først statistik for senere, men Mads Zink vurderer, at det kan være tilfældet.

Foruden at levere pæne kvartalstal oppræciserede Ambu sine forventninger til 2017 i regnskabet for tredje kvartal.

C20 Cap-indekset lukkede med et fald på 0,7 pct. i 1158,49 og klarede sig dermed noget svagere end de øvrige børser i Europa.

Genmab endte som bundskraber i indekset, efter at nye tal indikerede, at salget af kræftmidlet Darzalex i USA faldt i juli. Aktien faldt 2,8 pct. til 1301 kr.

FLSmidth steg mest af C20'erne og lukkede i 392,50 kr. efter en stigning på 2,3 pct. Det skyldtes pæn interesse for råvarerelaterede aktier i Europa.

GN endte desuden 2 pct. højere i 212,70 kr. - primært på ryggen af et godt regnskab fra torsdag sidste uge og flere opjusterede kursmål.

Blandt sidepapirerne leverede også Rockwool regnskab. Det var specielt stærkere end ventet på forventningerne. Da selskabet er kendt for at spille konservativt ud, så overrasker udmeldingen det mere, vurderer aktiehandler i Jyske Bank Martin Munk.

Rockwools B-aktie steg 8 pct. til 1507 kr.

En stille og rolig formiddag på det danske obligationsmarked mundede ud i rentefald senere på dagen, og renten på den tiårige danske statsobligation endte i 0,49 pct. - 3 basispoint under slutniveauet tirsdag. I Tyskland så man et lignende fald.

Markedet blev beriget af foreløbige PMI-tal fra eurozonen, der samlet set var bedre end ventet, da fællesmålingen kom ind på 55,8 mod ventet 55,5 og 55,7 i juli. PMI for industrien steg uventet, mens PMI for servicesektoren faldt lidt.

Inden da skuffede dansk forbrugertillid, da den faldt mere end ventet. Tilliden dykkede til 7,6 i august fra 10,5 i juli, mens økonomerne havde ventet 9,5 ifølge Bloomberg.

Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank, holdt tale onsdag morgen, men der kom ikke noget nyt markedsmæssigt ifølge Morten Hessner, seniorstrateg i Nordea.

ECB's opkøbsprogram blev dog italesat, da Mario Draghi forsvarede programmets effekter og slog fast, at centralbankerne fortsat har mulighed for at påvirke markederne.

Markedet ser nu frem mod centralbankkonferencen i Jackson Hole, hvor både Mario Draghi og hans amerikanske modstykke, Janet Yellen, taler.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen