Berlingske Business

Markedsoversigt: Aktiefald og rentehop

252511228.jpg
Bestyrelsen i Smallcap Danmark har besluttet at undersøge de strategiske muligheder for selskabet og venter en afklaring på strategiarbejdet inden udgangen af 2018.

I fraværet af væsentlige selskabsspecifikke nyheder fik Mærsk- og NKT-aktierne torsdag mulighed for at indtage de øverste pladser i det danske C25 indeks, det samlet set holdt sig næsten neutralt på 1111,93, som var et fald på 0,3 pct. i forhold til onsdagens slutniveau.

NKT aktien steg hen over eftermiddagen og sluttede 2,5 højere i 195,50 kr.

- Vi har faktisk ikke hørt hvorfor. Men jeg kan da se, at det er udlandet, der er begyndt at købe heftigt op siden klokken 14, siger børsmægler i ABG Sundal Collier Nikolaj Holmsgaard.

Industriaktien fik følgeskab af Mærsk, hvis B-aktie steg 2,6 pct. til 9234 kr.

- Og hvorfor gør den det? Igen ikke de helt store selskabsspecifikke nyheder, men det er en aktie, der har haft det svært i det seneste stykke tid. Og det kan være, at der på den geopolitiske scene er kommet en lille dæmper på, og at man tænker, at så er der lejlighed til at købe lidt op. Den begynder stille og roligt og se lidt billig ud, mener børsmægleren.

Stigningerne modvirkes af fald i især medicinalaktierne, som - igen - ikke kunne begrundes selskabsspecifikt.

Novo Nordisk faldt 1,9 pct. til 287,55 kr., Lundbeck 0,1 pct. til 347,90 kr., og Coloplast 0,8 pct. til 522,80 kr.

- Det er især det amerikanske marked, der spøger. Der er snak om, at præsident Donald Trump skal ud at snakke om medicinpriser om en uge eller to, siger Nikolaj Holmsgaard.

k

Med de udsigter hjalp det ikke Novo, at selskabet torsdag morgen kunne oplyse, at det har fået en godkendelse fra de canadiske sundhedsmyndigheder til at kunne markedsføre sit kombinationsprodukt Xultophy til voksne med type 2-diabetes.

Lidt afdæmpet frygt for global handelskonflikt og øget risikovillighed på grund af stigende oliepriser var torsdag med til at presse obligationsrenter op i takt med, at finansmarkedernes interesse for de sædvanligvis mere sikre investeringer i obligationer aftog.

For den tiårige toneangivende danske statsobligation lå renten på 0,6 pct. ved dansk lukketid, og det var 6 basispoint højere end onsdagens lukkeniveau og 5 basispoint højere end ved handelsstart torsdag morgen.

I Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien sås tilsvarende rentestigninger på omkring 6-7 basispoint, mens den svenske rente steg et basispoint mere, og i London var stigningen på 9 basispoint. For den tyske statsobligation var rentestigningen ifølge Bloomberg et resultat af en omsætning, der var dobbelt så stor som gennemsnittet målt over 10 dage.

Dagens kalender bød kun på nøgletal af mindre betydning.

Om eftermiddagen kom fra USA nye data for nytilmeldte ledige i sidste uge. Forventningen var ifølge Bloomberg News en tilgang på 230.000, men det faktiske antal var 232.000.

Samtidig viste Philadelphia Fed-indekset for april en stigning til 23,2 fra 22,3 måneden før og mod et ventet fald til 21,0.

De ledende indikatorer for marts landede som ventet på 0,3 pct.

/ritzau/FINANS

18BBMMIE-HVID-BAGGER-FOR-14.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen