Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Markederne er bekymrede: Vil Trump benytte Obamas hemmelige gældsplan?

USA-TRUMP/
Som så mange andre amerikanske præsidenter står Donald Trump nu over for en besværlig udfordring: Det amerikanske gældsloft skal hæves Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen,

I dagens morgenoverblik skal vi ind i det amerikanske finansministerium og se nærmere på en omdiskuteret plan, der igen kan blive aktuel.

Og så skal vi ud at køre ræs med Novo Nordisk. Værsgo' at læse med.

1
Fisker Trump en kontroversiel Obama-plan op af skuffen?

Dybt inde i finansministeriet i Washington ligger der en omdiskuteret strategi, Obama-administrationen i al hemmelighed skrev, da USA i 2011 var ved at nå sit gældsloft. Nu frygter flere og flere investorer, at Donald Trump vil støve planen af og trække den op af skuffen.

Planen handler om, hvad regeringen skal gøre, når USA når sit gældsloft og ikke længere har lov til at skylde flere penge. Gældsloftet har i mange årtier været en hovedpine for amerikanske præsidenter. Mere end 100 gange er loftet blevet hævet, og oftest har det været yderst besværligt. Politikerne i Kongressen stiller store modkrav, når præsidenten ønsker at hæve loftet.

I 2011 var der stort drama, da republikanerne og demokraterne først i sidste øjeblik blev enige om at hæve gældsloftet, så USA kunne betale sine regninger og undgå en statsbankerot. Dengang skrev Obama-administrationen et hemmeligt dokument, der blandt andet planlagde, hvordan krigsveteraner og socialt udsatte ville få udbetalt deres forsørgelse først, mens offentligt ansatte først ville få deres løn senere eller blive udbetalt i mindre portioner.

I oktober skal gældsloftet igen øges, hvis ikke USA skal gå i betalingsstandsning. Og investorerne frygter allerede, hvordan Trump vil tackle presset. Hans finansminister Steven Mnuchin har sagt, at »der er backup planer,« der kan holde den amerikanske økonomi kørende.

Hvis det mislykkes at hæve gældsloftet og den hemmelige Obama-plan hives frem, vil det skabe stor usikkerhed om amerikansk økonomi, siger flere økonomer til Bloomberg

2

Apples vindmøllepark kan blive Danmarks største

Apple har lovet, at de nye store datacentre i Aabenraa og Viborg udelukkende skal køre på grøn strøm. Og der skal et ordentligt zap strøm til at holde dem kørende. Når de to centre er færdige, vil de have et årligt forbrug på 262.800 mega­watttimer (MWh). Det er cirka 50.000 gange så meget, som en almindelig dansk familie bruger om året.

Der skal rigtig mange vindmøller til at producere strøm i den størrelsesorden. Og »Apple-vindmølleparken« kan ende med at blive den største i landet.

Læs mere i Berlingske Business.

Business anbefaler:

3

Dublin vinder kampen om Brexit-job

I bestyrelseslokalerne i Londons store banker og finansielle virksomheder sidder de lige nu med et hovedbrud: Hvad gør vi, hvis Storbritannien ender med at forlade EUs indre marked?

I det tilfælde vil det ikke længere være særligt attraktivt at holde sine ansatte i London. Europæiske finanshovedstæder som Paris, Frankfurt og Luxemborg har lagt planer for, hvordan de skal score Londons bank- og finansfolk. Men indtil videre er Irlands hovedstad, Dublin, den mest populære post-brexit destination.

59 ud af Londons 222 største finansvirksomheder har allerede fortalt offentligt, at de vil flytte ansatte ud af London. Og 19 af dem har sagt, at de vil til Irland. Det skriver The Guardian.

4

Novo vil kapre kunder med amerikansk racerkører

I USA markedsfører de store medicinalfirmaer deres produkter langt mere offensivt, end vi er vant til herhjemme. Ofte betaler de filmstjerner og sportsfolk for at tale varmt om deres produkter. Den disciplin deltager Novo Nordisk også i.

I det populære og traditionsrige motorløb, IndyCar, er bil nummer 83 en Novo Nordisk-bil. Den er plastret til med reklamer for blandt andet Novos populære diabetes-middel, Tresiba. Føreren Charlie Kimball blev selv diagnosticeret med type 1-diabetes for 10 år siden.

Læs historien i Berlingske Business.

Det sker i dag

  • 09:15: Retten i Lyngby ventes at skulle afgøre, om to mænd, der er sigtet for bedrageri med udbytteskat for 37 millioner kroner, fortsat skal være varetægtsfængslet..
  • Kl. 22: Netflix præsenterer regnskab for andet kvartal.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder uden for Japan ligger hovedsageligt i plus mandag morgen efter friske rekorder i såvel Dow Jones som i S&P 500 i New York fredag.

De japanske investorer holder fri for en national helligdag.

  • Hongkongs Hang Seng: +0,6 pct.
  • China Shanghai Composite: -0,1 pct.
  • Sydkoreas Kospi: +0,4 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen