Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Mange tvister i ejendomsbranchen

Krisen i ejendomsbranchen fører ofte til retsopgør om ejendomshandler og virksomhedsovertagelser som efterspil til de mange konkurser. En af de få kendte voldgiftssager er om handlen med Hellerup-ejendommen Onsgaarden.

En af de bedst beskrevne af de ellers så diskrete voldgiftssager er opgøret mellem Joacim Bruus-Jensen – ejer af Skovriderkroen – og Martin Klüts fra det kollapsede ejendomsforetagende Sandgården.

De to mødtes i maj 2008 i en voldgiftsret efter en fejlslagen handel med udlejningsejendommen Onsgaarden, der i Hellerup-kredse er kendt som en misligeholdt ejendom med tvivlsomme ejerforhold og i foråret var genstand for en af Danmarks største tvangsauktioner.

Bruus-Jensen forsøgte i juni 2006 at sælge selskabet bag Onsgaarden til Martin Klüts, som underskrev en slutseddel lydende på 375 mio. kr. Klüts kunne dog ikke gennemføre handlen, og derfor solgte Bruus-Jensen i stedet ca. 40 mio. kr. billigere til en anden notorisk ejendomsspekulant, Kenneth Schwartz Thomsen. Netop prisforskellen søgte Bruus-Jensen kompensation for gennem voldgiftsretten – og fik medhold.

Kædereaktion
Voldgiftsager og andre konflikter, der ender i retten, er ikke et særsyn i ejendomsbranchen. Alene i disse spalter har et par håndfulde tvister fra ejendomsbranchen været omtalt det seneste år, og sagerne er kommet frem i takt med, at vilkårene er forværret i branchen.

Den tendens kender en erfaren advokat også til:

»Hver gang en stor ejendomsudvikler går ned, skaber det en kædereaktion, hvor f.eks. samarbejdspartnere får problemer. Der vil komme mange retssager i kølvandet på krisen i ejendomsbranchen. Det kan være samarbejdspartnere til den konkursramte virksomhed, som f.eks. vil beholde et depositum og kommer i konflikt med andre, der har penge til gode,« siger erhvervsadvokat René Offersen fra advokatfirmaet Lett.

Diskrete konflikter
Det er imidlertid langt fra alle sager, som kommer frem i offentligheden, og især voldgiftssager er kendt som den diskrete måde at afgøre konflikter – hvilket netop er en af grundene til, at det bliver en stadig mere populær løsning.

Når sagen om Onsgaarden alligevel er kommet frem, så skyldes det – udover de mange utilfredse og uskyldige lejere i ejendommen – at den endelige handel mellem Kenneth Schwartz Thomsen og Joacim Bruus-Jensen er blevet udlagt som en byttehandel med ulovlig selvfinansiering.

Spørgsmålet om, hvorvidt handlen var reel, tog voldgiftsretten også stilling til, og dommer Marianne Højgaard Pedersen konkluderede faktisk, at det var den.

Den del af sagen er dog ikke endelig afgjort, fordi Onsgaardens konkursbo ikke er enig. Derfor kommer der med overvejende sandsynlighed en ny sag om det spørgsmål, og kurator Anne Birgitte Gammeljord er ved at lægge sidste hånd på en stævning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen