Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Mange står på spring for at støtte iværksættere – men effekten er svær at måle

17UDLIncuba-Mai-Agerskov-#2.jpg
Fra glasbyggeriet Navitas på havnen i Aarhus står Mai Louise Agerskov i spidsen for Incuba – en af kronjuvelerne i de seneste 30 års offentlige iværksættersatsning. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Det offentlige, universiteter og private investorer bruger mange millioner på innovationsmiljøer, inkubatorer og forskerparker, men hvad er udbyttet egentligt? Minimalt, mener en ekspert. Måske kan det blive i Aarhus, at årtiers satsning på iværksættere når i havn.

På havnen i Aarhus holder 80 virksomheder til i det omfangsrige glas­byggeri Navitas, hvor Mai Louise Agerskov og Incuba på de øverste etager ud­lejer kvadratmeter ud til nye virksom­heder. Prisen er ca. 2.500 kr. om måneden for hver medarbejder.

Til gengæld stiller Incuba møde­lokaler, internet, printere og rådgivning til rådighed for de nystiftede virksomheder.

Umiddelbart lyder det som et almindeligt kontorfællesskab, men det er det ikke. Mai Louise Agerskov står i spidsen for en forskerpark – en af kronjuvelerne i de seneste tre ­årtiers offentlig iværksættersatsning.

iværksætteri

Da forskerparken i Aarhus skulle opføres i 1986, var det den aarhusianske bykonge ­Thorkild Simonsen (S), der med en skovl i ­hånden tog hul på projektet og et år senere ind­viede projektet sammen med den da­værende stats­minister, Poul Schlüter (K).

Parkerne var ­kommet til Danmark efter amerikansk for­billede, og snart sagt alle landets regioner og ­politikere har fået smag for ­erhvervstiltaget, der siden skød op adskillige steder i landet.

En del af Incubas lokaler og også Mai ­Louise Agerskovs kontor ligger i dag på byens nye ­attraktive havneområde flankeret af prestigeprojektet Dokk1 og tøjfirmaet Bestseller. Letbanen, der trods forsinkelser så småt er på vej, går langs bygningen, der har udsigt over hele byen og havnearealet.

06BUStil-bm-Berlingske-Busi.jpg

Om Incubas resultater kan måle sig med den eftertragtede placering, er straks sværere at svare på.

Der foreligger ingen samlet oversigt over investeringer i virksomheder i regi af Incuba, der er ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond, Schouw og Co. og NRGI a.m.b.a.

Meget bliver aldrig offentliggjort, men ­kigger man på de kendte investeringer i løbet af 2016 og begyndelsen af 2017, har der været investeringer og opkøb for adskillige millioner kroner, viser en gennemgang, som Incuba har foretaget for Berlingske Business.

Et forsigtigt estimat ligger på omkring 100 mio. i 2016. Det er markant højere end ­tidligere år. I 2015 estimeres investeringerne til ca. 80 mio. kr. og mellem 50-60 mio. kr. pr. år i ­2012, 2013 og 2014.

11BUSOpinion---Jesus-105943.jpg

Umiddelbart peger de mange investeringer i retning af, at Incuba er en veritabel succes, men faktisk er det kun 40 pct. af virksom­hederne i Incuba, der har haft med forskning fra Aarhus Universitet at gøre.

En af de ­virksomheder, der holder til i Incuba, er ­firmaet Reshopper, der formidler køb og salg af brugt børneudstyr. I begyndelsen af året fik virksomheden en millioninvestering fra erhvervsmanden Jesper Buch. Reshopper kan ingenlunde beskrives som forskningstung, men har alligevel valgt at slå sig ned i forskerparken.

»Det betyder ikke så meget for os, at det har med universitetet at gøre. Til gengæld betyder det enormt meget for os, at stedet er gearet til at servicere større virksomheder, for det kommer også os til gode. Det er også godt, at man kan møde andre virksomheder, men det vigtigste for os er, at der er styr på alle de ­basale ting som køkkenfaciliteter, toiletter og mødelokaler, så vi kan koncentrere os om vores ­forretning,« siger Reshopper-medstifter ­Nicolai Danmark Johannesen.

firmaer

»Fra tanke til faktura«-parolen

Selv om størstedelen af virksomhederne ikke har nogen direkte forbindelse til forskerparken, mener Mai Louise Agerskov, at man lykkes med at hjælpe med at udkrystallisere forskning til en erhvervssucces.

»Der findes ikke så mange virksomheder, der har et samarbejde med forskere. Det er man nødt til at erkende, så vi er med til at sørge for, at det måske hedder 40 pocent i stedet for 30 procent,« siger Mai Louise Agerskov.

Det har ellers været hele øvelsen, siden ­parkerne kom til landet. Under parolen »fra tanke til faktura« har tidligere forsknings­minister Helge Sander (V) og før ham Jan Trøjborg (S) forsøgt at gøre det til en nationalsport at få forskning fra universiteterne til at munde ud i gyldne iværksættereventyr.

Af samme årsag hænger forskerparkerne ofte sammen med fire innovationsmiljøer, der kort fortalt skal investere i nyetablerede ­virksomheder med potentiale til at skabe ­arbejdspladser – vel at mærke virksomheder, som ingen andre gider at poste penge i.

31BUS20170329-155337-4-1640.jpg

De fire godkendte innovationsmiljøer råder samlet over en statslig bevilling på godt 200 mio. kr. årligt. Hvert år er innovations­miljøerne med til at søsætte ca. 60 nye virksomheder.

Det er dog aldrig blevet den helt store ­succes, mener professor Torben Bager fra Syddansk Universitet (SDU). Han har et omfattende kendskab til de mange tilbud til iværksættere, der er blevet søsat af offentlige og private aktører herhjemme.

I en lang årrække sad han som direktør i IDEA, der netop skulle styrke iværksætteriet blandt de studerende på SDU.

Ifølge Torben Bager er der ikke officielt sat antal på, hvor mange forskerparker, innovationsmiljøer og inkubatorer der samlet findes i Danmark. Kandidatstuderende fandt dog for et par år siden frem til godt 150 forskellige tilbud til iværksættere, forklarer Torben Bager.

Heller ikke deres succes med at skabe vækst i dansk iværksætteri ved man meget om, men der er »langt mellem snapsene«, konstaterer professoren.

»Det er pudsigt, at det spreder sig som ­paddehatte. Virksomhederne klarer sig ikke bedre end de virksomheder, der er uden for miljøerne. Det kan simpelthen ikke påvises, at det er en succes,« siger Torben Bager.

Han vurderer, at miljøerne blot har den effekt, at de får folk til at stifte egen virksomhed, som ellers ikke ville komme i gang.

»Specielt i forhold til innovationsmiljøerne har staten spillet en helt central rolle, fordi det hele tiden har været den store pengepung med statslige penge, der har støttet dem,« siger han.

18BUSdtu-180904.jpg

Det er også for samfundets skyld

Som en evaluering fra Oxford Research ­konstaterede tilbage i 2012 for Styrelsen for Forskning og Innovation, er det ikke »realistisk«, at programmet kan blive selvfinansierende. Det var ellers målet, da projektet blev søsat omkring årtusindskiftet.

Lars Stigel er formand i Foreningen for ­Innovationsmiljøer (FOIN) og direktør i innovationsmiljøet CapNova, der også holder til hos Incuba i Aarhus. Ifølge ham er man blevet meget bedre til at vælge de rigtige virksom­heder og til at få noget for pengene.

»Vi har lært big time – og har nu langt større fokus på iværksætterteamets samlede ­kom­petencer og markedsmulighederne, end vi havde tidligere. Førhen fik man meget lidt tilbage af det, man investerede. Det bliver ­aldrig sådan, at vi skal give et kæmpeafkast. Det er vi heller ikke sat i verden for, men vi er med til at tage de første skridt, hvor ingen ­andre vil,« siger Lars Stigel.

22BUSPix-Mads-Faurholt-Joer.jpg

Samme toner kommer fra Mai Louise Agerskov. Selv om forskerparken i dag er privat­ejet, mener hun, at eksistensberettigelsen ikke kan gøres op i, hvor mange virksomheder der modtager investeringer, eller hvor mange job der skabes fra år til år.

»Vores eksistensberettigelse ligger helt indlysende i, at den viden, som universitetet ­udvikler, får en værdi i samfundet. Vores ­opgave er at skubbe på et opstartsmiljø og ­styrke konkurrenceevnen i Danmark. For hvis skyld? Det er for samfundets – men det skal selv­følgelig også være en holdbar forretning for os,« siger Mai Louise Agerskov.

Direktøren viser rundt i bygningen, der ­også byder på en tagterrasse med panoramaudsigt ud over Aarhus. Hun bliver tilbudt en dåse­øl af en kvinde, der sidder sammen med andre unge mennesker og nyder, at det er fredag.

Kunne det være kimen til den næste ­store danske iværksættersucces? Det er i hvert fald et forsøg.

Opdateret mandag 24/4-2017 klokken 12. I faktaboksen er Symbion tilføjet listen af forskerparker.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen