Berlingske Business

Mandagens aktier: Mærsk og Pandora tog hver sin ende på rekorddag

A.P. Møller-Mærsk startede mandagen med at lægge sig i front af det danske aktiemarked, og sådan sluttede det også for den lyseblå shipping- og oliekoncern, der var stærkt medvirkende til at hive et samlet plus hjem for C20 Cap.

Samlet gik det danske eliteindeks frem med 0,5 pct. til 1154,48, og derved blev den hidtidige lukkerekord overgået. Den blev sat onsdag i den forgangne uge, hvor C20 Cap lukkede i indeks 1151,09.

Særligt Mærsk-aktierne bidrog til at hive det samlede indeks op med en stigning for B-aktiens vedkommende på 3,6 pct. til 12.620 kr. Det fulgte, efter at koncernen i torsdags steg 3,8 pct. oven på sit regnskab for første kvartal.

Regnskabet var i sig selv ikke prangende sammenlignet med markedets forventninger, men ifølge flere markedsiagttagere var det efterfølgende optimistiske toner fra Mærsk-ledelsen, der opmuntrede investorerne.

- Efter regnskabet var der en telekonference, hvor ledelsen slog fast, at efterspørgslen overrasker på den positive side, at der er styr over supply-situationen, og at nord- og sydraterne, som ellers havde skuffet lidt i første kvartal, nu havde indhentet øst- og vestraterne.

- Det var lige præcis det, som investorerne gerne ville høre. Derfor blev de lettede, og det er stadig det, som aktierne bliver handlet på, lyder forklaringen fra Mads Zink, der er chefhandler hos Danske Bank.

Med til at skubbe på for den positive kursudvikling er en række løftede kursmål for den lyseblå koncern, som efter torsdagens regnskab havde fået hævet kursmålet hos SEB, Credit Suisse, Handelsbanken og ABG Sundal Collier.

Desuden var Mærsk-aktierne begunstiget af en stigning i olieprisen mandag på mere end 2 pct., efter at de olieeksporterende lande i Opec er blevet enige om fortsat at holde produktionen nede. Set med Mærsk-briller forsøger koncernen at skille sig af med de oliebaserede forretninger, og salgspriserne vil blive påvirket af udsigterne på oliemarkedet.

DONG I REKORD - PANDORA TOG BUNDEN

Blandt de resterende C20-aktier var der ikke mange nyheder at forholde sig til. På trods af det gik eksempelvis Dong Energy frem med 0,9 pct. til 283,70 kr., og på den måde slog energiselskabet sin hidtidige lukkerekord på 281,90 kr.

I bunden af eliteindekset sluttede Pandora med et fald på 1,6 pct. til 673,50 kr. Smykkeselskabet har generelt været svingende oven på sidste uges skuffende kvartalsregnskab, hvor udviklingen på det vigtige amerikanske marked viste sig fra sin svage side.

Set over de seneste to uger er smykkeaktien desuden kun lukket med udsving på minimum 1,0 pct., og år til dato er Pandora faldet omkring 27 pct.

- Udlandet har gennem en længere periode været pænt sælgende i Pandora, og det er stadig udlandet, som ligger og presser aktien lidt i dag, siger Mads Zink fra Danske Bank.

Uden for eliteindekset oplyste FLSmidth, som faldt 0,3 pct. til 397,50 kr., at ingeniørkoncernen havde landet en marokkansk ordre med en løbetid på fem år. Det blev imidlertid ikke oplyst, hvilken værdi aftalen havde.

Slutteligt steg Atlantic Petroleum 3,0 pct. til 10,30 kr. efter den endelige lukning af firmaets salg af sine rettigheder til Orlando-oliefeltet. Det færøske olieselskab modtager betaling i form af procenter af den fremtidige produktion fra feltet.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen