Berlingske Business

Aktier: Lundbeck endte i toppen på stille dag

Der var god stemning blandt de danske eliteaktier mandag, hvor C25 lukkede 0,8 pct. højere i 1161,94.

I toppen lå Lundbeck og Genmab var blandt vinderne og steg med 1,9 pct. til 325,30 kr. og 1,6 pct. til 1260,50 kr uden nyheder om selskaberne.

- Den positive stemning i USA smittede af i Asien, der også viste stigninger mandag morgen. Den effekt er nu nået til Europa, siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør i Sydbank.

Ifølge Ole Kjær Jensen forholdt investorerne sig afventende, inden den nye centralbankdirektør i USA, Jerome Powell, tirsdag skal fremlægge sin halvårlige redegørelse i Kongressen.

- Regnskabssæsonen er ved at være overstået, og så koncentrerer investorerne sig om makrobegivenheder og politik, vurderer Ole Kjær Jensen.

Nederst i indekset fandt man William Demant Holding, der i sidste uge offentliggjorde et flot årsregnskab.

Det sendte aktien på et rekordridt torsdag og fredag, efter at en stribe finanshuse også løftede kursmål for og anbefaling af selskabet efter regnskabet torsdag.

Mandag kom analytikerne hos finanshuset Kepler Chevreux med på vognen og hævede kursmålet til 207 kr. fra 173 kr, mens anbefalingen "hold" var fastholdt, viser data fra Bloomberg News.

Aktien faldt alligevel 0,5 pct. til 219 kr. efter fremgang på henholdsvis 6,9 pct. og 4,5 pct. torsdag og fredag.

- Det er nok et udtryk for, at der er nogle investorer, der vil tage gevinst hjem efter stigningerne i sidste uge, siger Ole Kjær Jensen.

Omvendt steg Novo Nordisk til 1,7 pct. til 329,20 kr. trods et sænket kursmål hos Jefferies, der nu sigter efter 335 kr. per aktie mod tidligere 355 kr.

VESTAS ER STØRST OG MÆRSK VIL SEJLE MINDRE SKIBE

Mærsks B-aktie steg efter en artikel i Børsen, hvor det fremgik, at A.P. Møller-Mærsk har meldt sig ud af et flere år langt kapløb om at have den største flåde med de største containerskibe.

Fremover vil de store skibe blive suppleret med mindre skibe, lyder det.

Aktien steg mandag 0,9 pct. til 10.125 kr.

Vestas steg fra morgenstunden, efter at analysefirmaet FTI Intelligence i en foreløbig opgørelsen slog fast, vindmølleselskabet også i 2017 var verdens største vindmølleproducent. Vestas endte med en stigning 0,3 pct. til 448,20 kr.

NILFISK FALDT IGEN EFTER DROPPET FUSIONSPLAN

Blandt sidepapirerne fortsatte den danske producent af rengøringsmaskiner Nilfisk sin tur nedad. Den startede fredag, efter at Nilfisk-konkurrenten Tennant afslog en fusion mellem de to selskaber, som ellers har været foreslået af en storaktionær i begge selskaber.

Nilfisk faldt med 1 pct. til 307 kr.

Onsdag afleverer selskabet årsregnskab for 2017.

/ritzau/FINANS

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen