Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Malermester kæmper for at skabe nye liv til folk på kontanthjælp

Malermester Kim Vestergård Laustsen er en af de arbejdsgivere, som regeringen efterlyser. Hans lever nemlig op til intentionen

om, at alle skal ud på arbejdsmarkedet. Igennem en årrække har otte kontanthjælpsmodtagere arbejdet i malerfirmaet

- og alle er i dag uden for offentlig forsørgelse.


Tre har været ansat som chauffører og altmuligmænd

- og den ene er stadig ansat. En er selv startet som selvstændig. En er startet som chauffør i et andet firma. Fem har

fået tilbud om uddannelse og elevplads - hvoraf den ene skiftede under aktiveringen til en uddannelse som pædagog.


Desuden

er der senere blevet ansat en indvandrer som voksenlærling, som også har skaffet job i firmaet til en fra hans netværk.

Kravet er så, at udlændingene lærer dansk.


- Vi er inde i en tid med små årgange, og i lang tid

har det ikke været in at være håndværker. Alle ville have en længerevarende eller akademisk uddannelse.

Men Danmark har brug for gode håndværkere. Derfor er jeg gået aktivt ind i det her, siger Kim Vestergård Laustsen,

der har haft en godt samarbejde med Erhvervskontakten i Ballerup Kommune.


Malermesteren har haft en periode, hvor "det ikke

var de mest lyse hoveder, der søgte malerfaget". Derfor er det opmuntrerende, at faget har fået prestige igen. Effektmaling,

friser og farver er igen på tapetet.


- Det er ikke alle, der kan udføre det. Derfor er der en god udvikling i faget,

som er godt hjulpet af byggeboomet, konstaterer Kim Vestergård Laustsen.



Der er skuffelser

Kim Vestergård Laustsen

indrømmer, at forløbene ikke har været hundrede procent rosenrøde. Der har været skuffelser. For

det allervigtigste er, at de ansatte skal være motiverede - og det kan til tider knibe.


- Jeg har fået mig nogle

skuffelser. Det er især i starten af forløbene, fordi nogle ikke forstår at møde til tiden. De har været

inde i en la-la-periode, men de skal også have nogle chancer. Men de skal også vide, at hammeren falder, hvis de ikke

bliver bedre. Vi laver altid føl-ordninger i et halvt års tid, så lærer de at arbejde, siger Kim Vestergård

Laustsen, der mener, at det er derfor det er gået så godt.


Men han mener også, mange mestre svigter deres lærlinge,

når de er på de tekniske skoler i 10-12 uger. Derfor gør Kim Vestergård Laustsen meget ud af holde kontakten

til eleverne, så de stadig føler sig knyttet til malerfirmaet. Selv hvis de er syge, skal have fri eller går tidligt

fra skolen, vil han underrettes.


Kim Vestergård Laustsen er aktiv i Københavns Malerlaug og føler, at han har

pligt til at tage et medansvar. Men han gør det selvfølgelig også, fordi han får en god arbejdskraft. Han

kalder det en investering i mennesker.


- Sammen med kommunen gør vi meget ud af at finde dem, der er egnede - man skal

ikke bare lade alle slippe igennem. Kravet er, at de skal interessere sig for malerfaget. Derfor forlanger jeg altid at se skolepapirer.

Jeg kan leve med, at de ikke har topkarakterer, men de skal have orden i tingene og have gode udtalelser. De må også

gerne dyrke sport, og så sætter jeg pris på, at de tjener deres egne penge ved et fritidsjob, fortæller Kim Vestergård

Laustsen, der roser Ballerup Kommunes Erhvervskontakt for at bruge meget tid på at lære den enkelte virksomhed at kende.


-

Kommune tjekker hele tiden op på hvert enkelt forløb, og er der problemer undervejs, er de med til at tage fat i kontanthjælpsmodtageren. De

slipper ikke personen, før de er færdiguddannede, siger Kim Vestergård Laustsen.



Afhængig kontakt

Både

for arbejdsgiveren og for kommunen er den absolutte succesrate, at personerne kommer ud og får rigtige job.


Palle Ryberg

fra Erhvervskontakten i Ballerup Kommune konstaterer derfor, at de to parter er afhængige af hinanden. Og derfor forlanger kommunen

af virksomhederne, at de er hurtige til at tage kontakt, hvis der er problemer.


- Vi vil ikke spilde hinandens tid, og det gør

vi, hvis vi ikke kommer med den rigtige arbejdskraft. Derfor tager vi altid personen med ud til en samtale, hvor både kommunen

og arbejdsgiveren er tilstede. Sammen er vi dygtige til at se, om det er den rette person, siger Palle Ryberg, der dog indrømmer,

at uanset, hvor meget de anstrenger sig, så er der nogle tilfælde, der falder igennem.


Men de seneste to-tre år

er klientellet af kontankthjælpsmodtagere blevet tungere. Ofte har de lidt store nederlag som f.eks. skilsmisse eller dødsfald.


-

Malerfirmaet KVL er en virksomhed, der lever op til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Det handler om at åbne dørene

og vise medansvar for de grupper af ledige, der i øjeblikket er udenfor arbejdsmarkedet, siger Palle Ryberg og konstaterer,

at de otte personer igennem arbejdet hos Kim Vestergård Laustsen har fået sociale kontakter, et arbejdsfællesskab,

selvtillid og identitet. Kort sagt: Et nyt liv.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen