Berlingske Business

Mærsk-skat falder mellem to stole

09BUSMaersk-Mc-Kinney-Moell.jpg
Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller døde 16. april 2012. Nu er der opstået tvist om fordelingen af dødsboskatten mellem staten og Gentofte Kommune. Arkivfoto: Jeppe Michael Jensen

Striden mellem staten og Gentofte Kommune om skattebetalingen efter Mærsk-boet skal afgøres af skattepraksis. Dispensation fra toårsreglen gives af skifteretten, men har overraskende ingen betydning for SKATs endelige fordeling af skatten. Det betyder, at Gentofte Kommune risikerer at ende med sorteper.

Hvad, der umiddelbart så ud som en ekspeditionssag, er endt som en krøllet historie og en strid mellem en kommune og staten ved Skat. En diffus deadline udtrykt i det som skattefolkene kalder skattepraksis tyder på, at et beløb på omkring 1,5 mia. kr. kanaliseres forbi kommunekassen i Gentofte og over i statskassen. Også selv om der helt i overensstemmelse med reglerne er givet dispensation fra den såkaldte toårsregel.

Fordelingen af dødsboskatten efter skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, der døde for tre år siden, er blevet en skattepolitisk varm kartoffel. En intern tolkning, en skattepraksis, i Skat synes at falde ud til fordel for staten, og det betyder, at en indtægt på 1,5 mia. kr. i kommuneskat til Mc-Kinney Møllers hjemkommune, Gentofte, risikerer at gå gentofteborgernes næse forbi.

Mærsk Mc-Kinney Møller døde 16. april 2012. Boet har fået dispensation fra den generelle toårsregel, fordi boet er kompliceret at gøre op. Men nu er boet efter Mc-Kinney Møller næsten færdiggjort og ventes således at kunne indbetale foreløbig boafgift før treårs periodens udløb i næste uge.

Det er imidlertid boskatten, som staten afregner en andel af til kommunen. Antagelsen har hidtil været, at Mærsk Mc-Kinney Møller boets endelige skatteafregning ville ske ud fra den generelle regel i dødsboskatteloven om to tredjedele til staten og en tredjedel til kommunen. Det skal bemærkes, at den endelige skatteafregning ikke påvirkes af, om skatten deles mellem stat og kommune, eller om hele beløbet går til staten.

Mærsk-aktien prissat 92 mia. kr. for lavt anslår Nordea

Noget kunne imidlertid tyde på, at Mærsk-skatten synes at være faldet ned mellem to eller flere stole. Det er således skifteretten, der giver dispensation om forlængelse ud over de to år, men Skat der afgør, hvor skatteprovenuet ender.

Her er, hvad lovgivningen på området siger, tolkningen af den og dét, som i sidste ende er skattepraksis.

Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven.)

Paragraf 92 stk. 1.

»Af dødsboskatten ... tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, og 2/3 tilfalder staten.«

Videre hedder det i paragraf 92 stk. 4:

»Kommunens andel af indkomstskatter af dødsboskat ... afregnes af staten over for kommunen på grundlag af de oplysninger, der foreligger den 1. maj i året 2 år efter dødsåret. Afregning sker med 1/3 hver den 1. i månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår.«

Boet efter Mærsk Mc-Kinney Møller er imidlertid et kompliceret bo at gøre op, og derfor søgte bobestyrerne om dispensation. Denne dispensation søges hos og gives af skifteretten og er således ikke et anliggende for Skat, mens skatten ikke er et anliggende for skifteretten. Og nu står striden om, hvorvidt den afgivne dispensation ophæver denne generelle toårsregel, således at den endelige skattefordeling ikke ændres.

Af et internt notat i skattedepartementet er der tolket på skattelovgivningen på området. Notatet (bilaget) er ikke dateret, men Skat oplyser, at det er skrevet for et par år siden. Notatet har denne overskrift: »Fakta om deling af dødsboskat mellem staten og kommunerne«.

Det følgende er et uddrag:

Kommunens andel af dødsboskatten afregnes af staten over for kommunen på grundlag af de oplysninger, der foreligger den 1. maj i året 2 år efter dødsåret. Afregningen sker med 1/3 i hver af månederne januar, februar og marts i det følgende kalenderår.

Det betyder eksempelvis, at dødsboskat efter personer, der er afgået ved døden i 2012, opgøres på grundlag af de oplysninger om boets indkomst, der foreligger den 1. maj 2014, og beløbet udbetales til kommunen i januar, februar og marts 2015.

For at dødsboskatten kan beregnes, er det en betingelse, at der foreligger en boopgørelse samt en selvangivelse for boet, der er godkendt af Skat senest den 1. maj i året 2 år efter dødsåret. Er dette ikke tilfældet, får kommunen ingen andel af dødsboskattten, som fuldt ud tilfalder staten, når beregningen kan foretages.

For store og komplicerede boer er det ikke ualmindeligt, at boperioden trækker ud, således at den endelige boopgørelse ikke er færdig og godkendt 1. maj to år efter dødsåret. (Det fremgår ikke, om dispensation har konsekvenser for den endelige afregning mellem stat og kommune, red.)

Det bemærkes endvidere, at kommunerne kan have en særlig interesse i provenu fra dødsboskatten, idet dette provenu ikke medregnes i de kommunale udligningsordninger.

A.P. Møller-Mærsk Generealforsamling 2015

Den nye skattepraksis med, at hele skatteprovenuet fra en boopgørelse tilfalder staten, hvis endelig opgørelse ikke er sket senest to år efter dødstidspunktet, er kommet til i forbindelse med kommunalreformen og dermed en justering af skattelovgivningen mellem stat og kommune i 2006. Skatteministeren på det tidspunkt, Kristian Jensen (V), har over for Politiken erkendt, at »det jo ikke er en tilsigtet og planlagt virkning«. Kristian Jensen har dog understreget, at han ikke ser grundlag for at ændre lovgivningen.

»Vi mente samlet set, at det var en rigtig og retfærdig fordeling af midlerne. Det mener jeg stadigvæk. Hvis andre ønsker at lave det om, må de foreslå det.«

I yderste konsekvens kan én dag således afgøre om skatteprovenuet fra et dødsbo skal deles mellem staten og kommunen, eller om det hele falder ned i statens kasse.

Gentoftes borgmester Hans Toft (K) er utilfreds med, at Mc-Kinney Møllers hjemkommune går glip af en del af dødsboskatten, og Hans Toft har derfor bedt Skat om en dokumenteret begrundelse, som det udtrykkes. Derudover har Hans Toft ikke yderligere kommentarer. Direktør i A.P. Møller - Mærsk Lars-Erik Brenøe er en af tre bobestyrere. Han vil ikke kommentere på skattespørgsmålet.

Berlingske Business har bedt Skat om et generelt svar på om en dispensation til at opgøre boet ud over de generelle to år også samtidig ophæver to års-reglen for så vidt angår fordelingen af boskatten mellem staten og kommunen. Det er ikke lykkedes at få Skat til at svare på det spørgsmål.

Maersk Line

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen