Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Maersk Oils hovedpine: Ingen sælger oliefelter

19BUSJakob-Thomasen-topchef.jpg
Jakob Thomasen topchef for maesk oil.

Sidste udvej. De vedvarende lave oliepriser har presset økonomien hos samtlige olieselskaber i verden. Men nød lærer åbenbart ikke oliemand at sælge, for markedet for handel med felter forbliver stivfrossent, hvilket Maersk Oil også oplever.

Der er ikke et olieselskab i Nordsøen, der har viftet mere ivrigt med tegnebogen end danske Maersk Oil. Siden olieprisfaldet begyndte i 2014, har oliegrenen af A.P. Møller - Mærsk-konglomeratet gang på gang bekræftet sit ønske om at investere i sin forretning i Nordsøen. Og med den mildt sagt store pengetank, som danske største virksomhed råder over, så er penge ikke et ­problem, når Maersk kigger på olie i Nordsøen, det er sælgernes pris derimod.

»Der er jævnligt opkøbsmuligheder, men markedet har været ret langsomt. Det er et ret statisk marked, sandsynligvis på grund af den lave oliepris, så selskaber vil bruge aktiver så længe som muligt i håb om, at olie­prisen går op igen,« siger topchef i Maersk Oil Jakob Thomasen til Berlingske.

Og det er ikke, fordi Thomasen & Co ikke har forsøgt. Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan Maersk Oil var interesserede i at købe DONG Energys olie- og gasforretning, men at det storstilede opkøb i sidste ende gik i vasken på grund af stor prisuenighed på helt op til 20 mia. kr. Hverken DONG eller Maersk Oil har ønsket at kommentere disse forhandlinger.

Brandudsalg aflyst

Jakob Thomasen er formentlig ikke den eneste handlende på oliemarkedet, der har måttet gå forgæves fra et handelsmøde. Ud over Shells 70 mia. dollar store opkøb af britiske BG i begyndelsen af 2016 har der været ualmindeligt stille på købs- og salgsfronten inden for olie og gas, hvor der ellers er nok pressede selskaber, som mangler rede midler.

»Budgetter er blevet beskåret, selskaber har lånt flere penge, og nogle selskaber har også rejst ny kapital. Den sidste mulighed har været at sælge aktiver, og derfor har der ikke været det brandudsalg af aktiver til lave priser, som mange havde forventet,« siger Luke Parker, der er leder af corporate analysys, hos det anerkendte analysefirma Wood MacKenzie.

Og den mislykkede Maersk-DONG-­handel tjener faktisk ganske godt som eksempel på det dybfrosne marked for handel med olie- og gasfelter. Det er nemlig en dybtliggende uenighed om prisen, der på verdensplan afholder olieselskaber fra at indgå handler med hinanden, forklarer Luke Parker:

»Der er masser af aktiver til salg i øjeblikket, og der er meget i handels-pipelinen, og på trods af det ser vi færre handler, som bliver gennemført, og det er på grund af en køber-sælger-afkobling,« siger han. »Men det er fair at sige, at vi har set prissætninger bløde op globalt, og jeg ville ikke være overrasket, hvis det fortsætter gennem året, i takt med at flere selskaber finder ud af, at der ikke er flere håndtag at trække i.«

Europa adskiller sig generelt ikke fra billedet på verdensplan. I USA virker tøbruddet i priser til at være længere fremme, men for en global virksomhed som Maersk Oil er der ikke andre, tydelige steder, hvor man kan sætte ind før andre. Heller ikke på hjemmebanen i Nordsøen, fortæller James Webb, der leder Wood MacKenzies europæiske olie- og gasanalyseenhed.

»I Nordsøen har vi set nogle selskaber i vanskelligheder, der har solgt aktiver, og det er der, hvor mulighederne for et brandudsalg har været til stede, men de har ikke været almindelige. Det er ikke sket i samme grad, som ventet,« siger han.

Vendepunkt kommer

Til A.P. Møller - Mærsks held er man omtrent så langt fra at være en virksomhed i finansielle vanskeligheder, som man overhovedet kan være. Selskabet råder over en stopfyldt pengetank, men må nok stadig vente lidt, inden den kan komme i arbejde, vurderer Mærsk-analytiker hos Nykredit Ricky S. Rasmussen:

»Det bliver muligt, men det er ikke nødvendigvis muligt på den korte bane. Det kan godt være, at mange olieselskaber er i ­problemer og gerne vil af med nogle felter, men problemet er, at de samme selskaber ikke er villige til at acceptere, hvor meget prisen er faldet,« siger han. »Det er et spørgsmål om, at sælgerne skal acceptere, at olieprisen er kommet langt ned. De store olieselskaber har masser af felter rundt omkring, som kan supportere de felter, der ikke er rentable i øjeblikket. Men der er en række mindre selskaber, der vil få problemer.«

Åbningen for Maersk Oil ligger stadig et par håndfulde måneder ude i fremtiden, vurderer Nykredit-analytikeren. Men det er ikke kun, fordi de mindre, truede selskaber så bliver mere pressede, det skyldes også, at Maersk Oil er så meget desto længere i at ­barbere sine udmeldte 20 procent af omkostningerne, og dermed vil en række felter blive attraktive til en lidt højere pris.

»Hvis olieprisen bliver liggende, hvor den er nu, i ét eller halvandet år endnu, så vil sælgernes forventninger til priser falde. Samtidigt vil nogle købere have skåret så meget i deres omkostninger, at de måske kan se en forretning i nogle af felterne,« siger Ricky S. Rasmussen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen