Berlingske Business

Måling: Flertallet bakker op om offentligt ansatte

I en måling, hvor 1059 har deltaget, svarer 63 procent, at deres sympati ligger hos de offentligt ansatte.

København. To ud af tre danskere har størst sympati for lønmodtagerne i den verserende overenskomststrid, som om få uger kan lukke størstedelen af den offentlige sektor ned.

Det viser en måling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske.

63 procent af de adspurgte holder med de offentlige ansatte, 9 procent svarer arbejdsgiveren, 22 procent ingen af dem, mens 6 procent ikke ved det.

I alt har 1059 respondenter deltaget i målingen.

Spørger man en arbejdsmarkedsforsker, er han ikke i tvivl om, at den folkelige sympati for de ansatte, som viser sig i målingen, betyder meget i en situation som den, der nu udspiller sig.

- Hele pointen er, at det ikke er en økonomisk udmattelseskrig, som det er i den private sektor. De offentlige arbejdsgivere tjener penge på en konflikt, så der, hvor man kan ramme dem, er ved at påføre dem politiske tab.

Det sætter innovationsminister Sophie Løhde (V) i en særlig situation i hendes egenskab af chefforhandler for staten som arbejdsgiver.

- Der skal være folketingsvalg senest i juni næste år, så Sophie Løhde må være bekymret for det politiske tab, siger professor emeritus og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet til Berlingske.

På spørgsmålet om, hvem der bærer hovedansvaret for konflikten, har 43 procent af respondenterne svaret, at det er arbejdsgiverne. 38 procent mener, at parterne er lige gode om det, mens syv procent siger, at det er de offentligt ansatte, der har hovedansvaret.

Onsdag varslede Sophie Løhde en lockout for 120.000 statsansatte.

I alt kan mindst 400.000 offentligt ansatte rammes af lockout fra stat, kommuner og regioner, hvis det ikke inden 10. april lykkes at lave en aftale om overenskomster.

Parterne forhandler i øjeblikket videre i Forligsinstitutionen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen