Berlingske Business

»Målet skal være at overhale Sverige og Tyskland«

28BUSGravenhorst-2.jpg
Jeff Gravenhorst, topchef i ISS, glæder sig over den nye finanslovsaftale, som efter hans mening er et lille skridt i den rigtige retning. Nu mangler vi blot at effektivisere den offentlige sektor, siger han. Foto: Liselotte Sabroe

Koncernchefen i servicegiganten ISS, Jeff Gravenhorst, mener, at finanslovsaftalen sender positive signaler til dansk erhvervsliv. Men der er lang vej endnu, før vi indhenter vores nabolandes forspring på konkurrenceevnen, mener topchefen.

Med finansloven for næste år sender regeringen og den borgerlige opposition et vigtigt signal om viljen til at forbedre konkurrenceevnen. Men der er kun taget et lille skridt, og der er behov for langt større greb, hvis Danmark for alvor skal generobre konkurrencekraft i forhold til Sverige og Tyskland.

Det er budskabet fra topchefen i ISS, Jeff Gravenhorst, der står i spidsen for over 530.000 ansatte i over 50 lande, og som nøje følger debatten om Danmarks konkurrenceevne.

Jeff Gravenhorst var ligesom store dele af erhvervslivet i går lettet over finansloven, der bl.a. forhøjer beskæftigelsesfradraget og fremrykker en række planlagte afgifts- og skattelettelser. Der er dog tale om mindre justeringer, og Jeff Gravenhorst fastslår, at de positive meldinger først og fremmest skyldes, at der er sat en fornuftig kurs.

Pressemøde med De økonomiske Vismænd.

»Det er små beløb, der flyttes rundt på, men signaleffekten er vigtig. Der er brug for en kontinuerlig indsats for at øge konkurrenceevnen i mange år frem,« siger han.Men det er jo et relativt lille ekstrabeløb, der er blevet flyttet rundt på. Gør det overhovedet nogen forskel?

»Jeg synes, at det gør en mental forskel. Vi går den rigtige vej, og finansloven indeholder tre vigtige elementer set fra et økonomisk synspunkt: Den øger konkurrenceevnen via lavere afgifter, den gør det mere attraktivt at arbejde via højere beskæftigelsesfradrag, og der bliver holdt relativt fint styr på finanserne og de offentlige underskud. Men det er bestemt ikke nok.«Du taler om signalværdierne og en fornuftig kurs. Her kan man vel udlede, at de positive meldinger bygger på en forudsætning af, at der kommer mere i samme retning?

»Vi kan ikke leve af at servicere hinanden. Vi har stadig verdens største offentlige forbrug, og vi har masser af effektiviseringspotentiale. Hvis man tænker på staten og kommunerne som virksomheder, må man konstatere, at vi absolut ikke har effektiviseret nok. Endda meget langt fra.«Det viser sig ofte, at det er vanskeligt at realisere enorme effektiviseringer, når det kommer til stykket. Er der ikke en tendens til, at man ser et langt større potentiale for effektiviseringer, når man står på sidelinjen?

»Nej. Det er ikke sværere at effektivisere i det offentlige end i en privat virksomhed. Nulvækst i udgifterne er et fyord i det offentlige, og det er det altså ikke i den private sektor.

pix-selv

Et eksempel er, at man kan tænke langt mere offensivt i forhold til udlicitering. Man udliciterer ofte i enkeltservices i stedet for at lægge det sammen. Vores erfaringer fra ISS er f.eks., at vi kan gøre det langt billigere, hvis man udliciterer alle services på et hospital ud over det læge- og sundhedsfaglige i stedet for at udlicitere tingene enkeltvis. Man kan f.eks. udlicitere kantinedrift, teknisk vedligeholdelse, rengøring og meget mere i én samlet pakke.«

Men hvis vi skal have nulvækst i en tid med flere og flere ældre, vil det ifølge de fleste økonomer også betyde ændringer i velfærdsydelserne. Det hele kan vel ikke klares ved effektiviseringer?

»Det er muligt at effektivisere rigtig meget. Det gør vi i den private sektor, og der er masser af områder, man kan kigge på. Vi har udbudsregler, der langt fra er optimale. Det væsentlige spørgsmål er, hvad der er kernekompetencen i det offentlige. Resten kan det offentlige købe sig til bedre og billigere.«Kan du fortælle lidt om, hvor store omvæltninger du ser behov for på lidt længere sigt?

Akademikere

»Jeg mener sådan set, at vi har behov for betydelige reformer, men det væsentlige er, at retningen hele tiden er rigtig. Vi skal se på, hvor meget vores konkurrenceevne er forringet i forhold til Sverige og Tyskland de seneste ti år. Målsætningen skal være at overhale Sverige og Tyskland. Det er nabolandene, der er det største aktuelle problem.«Nu har regeringen jo vedtaget skatte- og afgiftslettelser flere gange. Vil erhvervslivet ikke altid argumentere for, at der er behov for lavere skatter?

»Det tror jeg ikke. Det nytter f.eks. ikke at være i et land uden ordentlig infrastruktur og et ordentligt uddannelsessystem. Men vi har en pligt til at effektivisere langt mere i det offentlige. Det handler først og fremmest om konkurrenceevnen i forhold til vores nabolande.«

Finansministeriet

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen