Berlingske Business

Lønstop erlavtlønnedeshovedpine

Metrobyggeri
ARKIVFOTO Foto:

Specielt lavtuddannede vil føle konsekvenserne af Danmarks forringede konkurrenceevne. Til gengæld vil det øge incitamentet til at tage en uddannelse, spår CEPOS.

Indtil nu har Danmark ligget næsten i bunden i internationale opgørelser over forskellen på de højt- og lavtuddannedes lønsedler.

Men meget tyder på, at det vil ændre sig.

For når Danmark har mistet i omegnen af 100.000 ufaglærte beskæftigede og 53.000 faglærte under krisen og når de samme typer af medarbejdere fra eksempelvis Østeuropa samtidig byder sig til for en lavere løn så vil lønningerne automatisk falde, indtil de igen er konkurrencedygtige med udlandet.

Sådan lyder vurderingen fra cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen.

»I de brancher, hvor der er mange fag- og ufaglærte som i industrien og for eksempel byggeriet, er konkurrenceevnen blevet mærkbart forværret de seneste ti år. Det betyder, at virksomhederne blandt andet flytter produktionen ud eller henter billigere medarbejdere ind, og derfor må man forvente, at der her bliver behov for løntilbageholdenhed ligesom vi jo allerede har set reallønsfald inden for industrien,« siger han.

På trods af de allerede tabte arbejdspladser og den faldende realløn har de ufaglærte ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig tre gange så stor risiko for at ende i ledighedskøen i forhold til personer med en videregående uddannelse, og de har i det hele taget større risiko for at ende mere eller mindre permanent uden for arbejdsmarkedet.

Fagbevægelsen har da også advaret mod løntilbageholdenhed som den eneste løsning på konkurrenceevneproblemet. Eksempelvis har LO tidligere peget på, at det ikke kun er lønningerne, men lige så meget virksomhederne selv, der har forsømt at investere.

Mere uddannelse

De fleste økonomer er dog enige om, at der venter nogle hårde år. Men det positive er ifølge CEPOS, at krisen samtidig også øger sandsynligheden for, at flere unge tager en videregående uddannelse.

»Et af problemerne herhjemme har været det manglende incitament til at tage en uddannelse, fordi den reelle mindsteløn har været så høj. Ved at få en større lønspredning vil det blive mere attraktivt at uddanne sig,« siger Mads Lundby Hansen.

Det er dog ikke kun værdien af uddannelsesniveauet, som på grund af krisen i højere grad afspejles på lønsedlen, men i høj grad også branchen. Eksempelvis har en højtuddannet i medicinalbranchen større lønstigninger end en privatansat økonom, jurist eller ingeniør. Og igen er der forskel på lønningerne blandt ingeniørerne, hvor eksempelvis specialister inden for olieindustrien og visse former for anlægsopgaver, bliver bedre betalt end genenmsnittet af ingeniører.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen