Berlingske Business

Løkke og Uggla er de nyslåede stjerner på DI-topmødet

25BUSGeneralforsamling-i-AP.jpg
Mærsk-arving Robert Uggla taler tirsdag på DI-topmødet om at gøre det godt, mens man gør noget godt. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen

1.000 erhvervspinger, politikere og beslutningstagere i øvrigt valfarter tirsdag til DI’s årlige topmøde. Bl.a. med to nyslåede stjerner på scenen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Mærsk-arvingen Robert Uggla.

Det er de helt store spørgsmål, der er på dagsordenen, når DIs årlige topmøde tirsdag løber af stablen. Den nye verden, de nye muligheder? Hænger godhed og profit sammen? Kan man blive rig på at være god – og vice versa? En statsminister, der har det sjovere på udebane end på hjemmebane. Samt et opråb fra verdens talenter.

En dagsorden og et panel, der burde være de klassisk-dramatiske forestillinger i Operaen værdig. Det er nemlig i Operaen på Christianshavn, at DIs topmøde med forventeligt op mod 1.000 deltagere foregår.

Forventningens glæde er ofte den største ved sådanne topmøder.

DI har dog formået at sætte en scene, der ikke skal resultere i et konkret her-og-nu udkomme, men som for­håbentlig kan så nogle frø, skabe nogle kontakter og give en sammenhæng i en verden, hvor det umiddelbart kan være svært at finde sammenhænge. Det paradoksale er jo, at verden martres af politisk opbrud og usikkerhed, terror og miljøkatastrofer, mens økonomien og big business har det ganske godt – for nu at udtrykke det mildt.

Vanen tro er både statsministeren og skygge-statsministeren på talerstolen. Og nej, det er ikke Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl, men derimod Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets Mette Frederiksen, der skal aflevere deres respektive budskaber over for erhvervseliten.

Umiddelbart skulle man tro, at Venstre-formanden her ville kunne agere som en fisk i vandet, mens den røde socialdemokrat Mette Frederiksen ville blive mødt med slipseklædte buh-råb. Men sådan er det ikke. Der er nogle udefinerbare modsætninger mellem netop statsministeren og DI, mens Socialdemokratiets formand her kan give den gas og tale sig ind i hjerterne på business-folket.

13BUSPix--Patrick-Pouyann--.jpg

Interessant er det, at mens Lars Løkke Rasmussen skal trækkes med dårlige menings­målinger, småtrakasserier på Borgen samt skældud og kritik morgen, middag og aften i Danmark, ja, så oplever Løkke pludselig at kunne træde op på den store internationale scene og ligefrem ligne en statsmand med en global vision.

Statsministeren er i New York braget igennem lydmuren som spydspids for et globalt initiativ, der skal fremme løsninger på den internationale klimaudfordring. Det er vigtigt, ikke bare for Løkkes omdømme, men også for at Danmark klart defineres som foregangsland for klimateknologier. Vestas, Danfoss, Grundfos, Velux – en række store danske virksomheder lever direkte og indirekte af den grønne dags­orden.

Statsministeren holder sit indlæg under overskriften »Fremgang, frihed og velfærd – også for næste generation,« og ja, her vil hans fornyede internationale stjernestatus da fint kunne tales ind.

Også en anden nyslået stjerne er på scenen på DIs topmøde: Den 39-årige Mærsk-arving Robert Uggla. Han er de senere måneder trådt mere og mere i karakter som familiens nye stærke kort på Esplanaden. Olien er solgt, og Maersk Tankers er flyttet op i A.P. Møller Fondens pengetank. Endnu mangler der et par store beslutninger, før den historiske strategiændring med opsplitningen er tilendebragt.

Egentlig ved vi ikke så meget om Robert Uggla og hans visioner med det »nye« Mærsk. Hvordan han får den historiske fortid, arven og forpligtelsen bundet sammen med de fremtidige udfordringer og dermed overlevelsen for Mærsk-brandet.

01BUSPix-M-rsk-162644.jpg

Robert Uggla og selskabet A.P. Møller Holding har gang i en masse ting, men foreløbig lukkes han stort set kun ud til styrede sessioner som eksempelvis indlægget på DIs konference. Hidtil har han været mandsopdækket af meget håndfaste kommunikationsfolk. Noget misforstået skulle man mene.

Robert Uggla har en rigtig god historie at fortælle, og på de få offentlige optrædender, som han foreløbig har gjort, har han vist sig som en glimrende formidler af de tanker og visioner, hvor fortid og fremtid skal bindes sammen.

Men altså foreløbig ved envejskommunikation. Dialogen og de kritiske spørgsmål kunne måske give omverdenen et bredere indblik i Mærsk-huset netop nu. Robert Uggla taler under overskriften »A.P. Møller: Doing well while doing good?« Om det er Uggla selv eller DI, der har sat spørgsmålstegnet, er uvist. Det får vi – måske – klarhed over på tirsdagens topmøde.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

28BUSPix-M-rsk-164059.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen