Berlingske Business

Løkke kritiserer S og DF for energiudspil

Lars Løkke
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under Folketingets afslutningsdebat på Christiansborg i København, onsdag den 30. maj 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto:

Man kan ikke både få velfærd og grøn omstilling, hvis man ikke betaler energiplanen med midler fra det økonomiske råderum, som er skabt ved en række reformer, lyder det fra statsministeren.

Derfor er det forkert, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti freder det økonomiske råderum.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han onsdag åbner Folketingets afslutningsdebat. Han håber, at Folketinget igen får brede energiforlig som under den seneste snes år med blå og røde regeringer.

- Jeg kan forstå, at andre ikke vil bruge af råderummet til den grønne omstilling. Men kun bruge det til andre former for offentligt forbrug, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Det er et synspunkt, som er helt uforeneligt med oppositionens påståede højere grønne ambitioner. Betyder det, at man vil slække på ambitionerne? Fordi man ikke vi finansiere dem.

- Eller betyder det, at man vil finde pengene et andet sted? Og hvor er det så? Det ser jeg rigtig meget frem til at blive meget klogere på i dagens løb.

Hvis Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti står fast, mangler regeringen 7,5 milliarder kroner til sin energiplan. Den rummer blandt andet "verdens største havvindmøllepark". Oppositionen kræver flere parker.

Oppositionen vi også gå længere, når regeringen i 2030 vil have mindst 50 procent af energiforbruget fra vedvarende energi.

Regeringen vil sænke elafgiften og elvarmeafgiften. Efter sommerferien lancerer regeringen en klimaplan, forklarer statsministeren.

- Vi har lavet en bred politisk aftale, hvor vi har faset PSO-afgiften ud. Det betyder, at den grønne omstilling skal prioriteres på finansloven på linje med alt muligt andet, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Der er så nogen, der pludselig melder sig ud. Det skal åbenbart prioriteres ned. Jeg håber, at vi kan få en aftale inden sommerferien.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen