Berlingske Business
12:39Storaktionær i Ablynx købte op to dage efter Novo-bud

Løgne om konkurrenter trives i krisen

lyve
Foto:

Krisen skaber grobund for falske rygter om konkurrenternes tilstand. Der er ufine metoder på spil i den øgede konkurrence om kunder.

Handskerne er røget af i kampen mod konkurrenterne. Sådan lyder meldingen fra både Håndværksrådet og Dansk Erhverv, der spår, at små og mellemstore virksomheder risikerer at opleve falske rygter om deres økonomiske forhold.

- Hvis man i fodbold er bagud 3-1 i den forlængede spilletid, er man mere tilbøjelig til at begå ulovlige frispark. Det er det samme i business, siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Lars Quistgaard Bay. Han understreger dog, at der ikke nødvendigvis er tale om direkte onde hensigter.

- Rygter om økonomiske forhold starter ofte ved, at en lidt for aggressiv sælger i et øjebliks inspiration taler grimt om konkurrenten, og så bliver den berømte fjer til høns.

Ulovligt at lyve

Hverken Dansk Erhverv eller Håndværksområdet indsamler information om falske konkursrygter, men begge organisationer understreger, at der er grund til at være opmærksom.

Selvom det selvfølgelig er umuligt at styre, hvad folk finder på, er der ifølge Lars Quistgaard Bay juridiske muligheder, hvis man udsættes for usandheder.

- Det er direkte ulovligt at sprede løgne om konkurrenterne, og i alvorlige tilfælde kan der blive tale om erstatningsansvar, siger han,

Ubehagelig oplevelse

I Hobro-virksomheden Technor Aps, som leverer ventilation til industrien, var reaktionen skiftevis latter og måbende hovedrysten, da en kunde overbragte direktør Mogens Sørensen nyheden om, at virksomheden var gået konkurs. En historie, der intet har på sig.

- Jeg kom jo til at grine. Og tænkte, at det må være en eller anden, der laver gas. Men da jeg overvejede det lidt, fik jeg det faktisk rigtig skidt, fortæller Mogens Sørensen.

Overfor den pågældende kunde kunne direktøren straks aflive det ondsindede rygte, men da var en kædereaktion allerede i gang.

-I løbet af ugen har vi hørt det samme fra fire-fem forskellige kanter, og det er direkte skadeligt, siger Mogens Jørgensen om de falske rygter.

Skal bruges positivt

Technor håber nu at kunne vende den ubehagelige situation med konkursrygter til noget positivt. Blandt andet ved at skrive en e-mail til virksomhedens interessenter.

- Selv en usand historie om konkurs skaber jo usikkerhed hos kunder og leverandører, så det skal bare standses. Jeg har netop talt med revisoren, og vi offentliggør i dag vores regnskab pr. 30. april i år til Erhvervs og Selskabsstyrelsen. Så kan offentligheden se, at vi er et solidt foretagende med et overskud før skat på 1,8 millioner kroner,« siger direktøren, der regner med, at den kontakt, han er blevet tvunget til at tage til leverandører og kunder, kan sætte gang i nogle positive modrygter.

Herfra kan vi i hvert fald konstatere, at Technor Aps stadig er i gang i Hobro, og at Mogens Sørensen ser frem til at deltage i næste måneds HI-messe i Herning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen