Berlingske Business

Livsstil spiller stadig større rolle for forsikringsdækning

Hvis du ryger eller drikker for meget, kan det påvirke muligheden for at få en bedre forsikringsdækning.

København. Stadig flere pensionsselskaber lægger vægt på rygning, overvægt, alkoholforbrug og stoffer ud over de seneste års sygehistorie, når de skal afgøre, om en kunde kan få forhøjet sin forsikring mod mistet erhvervsevne.

Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.

Hvor det tidligere har været blandet, hvilke oplysninger selskaberne krævede ved en arbejdsgiverbetalt pension, er kravene de seneste år strammet mange steder.

- Vi ser en voksende stribe af underspørgsmål, som flere og flere selskaber stiller. Og her kan din livsstil komme dig til skade, hvis du ryger, har et større forbrug af alkohol eller vejer for meget, siger Nicolai Olsen, partner i Willis Towers Watson, der rådgiver virksomheder om placering af pensionsordninger, til Finans.

Pensionsselskaberne slås med et samlet milliardunderskud på forsikringer mod tab af erhvervsevne, som gennem flere år har været solgt for billigt.

Derfor har de fokus på at mindske risikoen for at skulle udbetale erstatning.

Kraftig overvægt giver ikke per automatik et afslag, men kobles hos blandt andet Nordea Liv & Pension, Topdanmark, AP Pension, Danica Pension og PFA Pension sammen med kundens øvrige livsstil og sygehistorie.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen