Berlingske Business

Lille pakke er rigeligt til bankerne

Nationalbanken lægger op til en noget mindre bankpakke, end de beløb, der ellers har været nævnt.

Banker, som har sat næsen op efter store kapitalindsprøjtninger fra staten, bliver slemt skuffet, hvis det står til Nationalbanken.

70 mia. kr. må række, og selv om beløbet virker astronomisk højt, er det lille i forhold til de 100 milliarder kroner, som ellers har været nævnt.

- Vore stresstest viser, at mange danske banker vil få problemer, hvis de fremadrettet bliver udsat for hårde økonomiske chok. Det er på den baggrund Nationalbankens opfattelse, at det er fornuftigt, at vi i Danmark gennemfører en midlertidig ordning, hvor der som supplement til den kapital, der kan rejses på det private marked, kan ske en kapitaltilførsel til sunde danske pengeinstitutter på vilkår, der er så tæt på de markedsmæssige som muligt, siger Nationalbankdirektør Nils Bernstein.

Regeringen har stillet bankerne en ny pakke i udsigt senest 1. februar. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) ønsker dog ikke at udtale sig om pakkens størrelse, før hun på torsdag har mødtes med de politiske partier, men siger dog:

- Jeg er helt enig med Nationalbanken i, at der er behov for en række tiltag, som skal sikre, at virksomhederne og borgerne kan få adgang til finansiering af sunde projekter. Det er vigtigt for samfundet, at der fortsat kan lånes penge til projekter, der kan holde hjulene i gang.

Ikke en bankpakke

Nationalbankens bud på pakkens størrelse er det første officielle. Det står klart, at bankerne i de kommende to år skal finde 35 milliarder kroner til betaling af den første bankpakke. Hertil kommer omkring 20 milliarder kroner til refinansiering af deres kapitalgrundlag samt et ukendt beløb til dækning af de ekstra tab, som de får, fordi kunderne ikke kan betale deres gæld af under lavkonjunkturen.

På baggrund af de tal er en pakke på 80-100 milliarder kroner blevet nævnt, og bankernes egen brancheorganisation, Finansrådet, vurderer, at det vil være en fornuftig størrelse.

Rådets direktør, Jørgen Horwitz, påpeger, at Nationalbanken har antaget, at bankerne kun kommer til at betale den aftalte mindstepris for den første bankpakke, men bliver prisen i sidste ende de maksimale 35 milliarder kroner, stiger behovet for kapitalindsprøjtningen udefra.

- En samfundspakke kan meget vel løbe op i omegnen af 100 milliarder kroner, siger Jørgen Horwitz, der konsekvent nægter at kalde pakken for en bankpakke, fordi han mener, det er samfundet og ikke bankerne, den skal hjælpe.

Finansrådet uenigt

Derfor er det heller ikke set med Finansrådets øjne retfærdigt, at bankerne skal betale en høj pris for den nye pakke.

- Det afgørende er at få en samfundspakke, der sørger for, at staten kan skyde tilstrækkelig kapital ind i veldrevne banker, som kan låne dem ud til kreditværdige kunder. Tanken er ikke, at staten skal tabe penge, men hvis prisen for kapitalen er for høj til, at bankerne kan overføre den videre til kunderne, låner bankerne stadig ingen penge ud, og kreditklemmen bliver ikke løst, siger Jørgen Horwitz.

Nationalbanken har analyseret landets 15 største banker og når frem til, at blot fem af dem vil være tilbage, hvis skrækscenariet opstår. Det er situationen med dyb international recession, der smitter af på Danmark, og en dansk kreditklemme, hvor bankerne må afvise virksomheder med sunde projekter, fordi de ikke kan skaffe tilstrækkelig kapital til at låne dem pengene.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen