Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Lille kvinde med stor magt

17BUSBagside-204900.jpg
Den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, satte i går renten op med 0,25 procentpoint, efter at renten har været holdt i ro i ni år. Foto: Michael Reynolds/EPA

Centralbankdirektør Janet Yellen har siddet i formandsstolen i knap to år, onsdag aften hævede hun renten, fordi USA er på vej mod normale tilstande på de finansielle markeder.

Nok er hun med sine 160 centimeter lille af statur, men 69-årige Janet Yellens IQ er kæmpestor. Det samme er hendes magt, hvor det vel kun er den tyske forbundskansler, Angela Merkel, der kan konkurrere med hende om at være verdens mest magtfulde kvinde.

Som chef for den amerikanske centralbank (Fed) er Janet Yellen ansvarlig for USAs pengepolitik og derigennem at opnå højst mulig beskæftigelse, stabile priser og et stabilt finansielt system.

Hvert eneste lille ord, hun siger, bliver vendt og drejet og fortolket på alle mulige måder af investorer verden over, for den globale indflydelse er så stor, at hun med blot en enkelt melding kan få de finansielle markeder til at styrtdykke eller omvendt stige.

Da hun for knap to år siden overtog stolen som centralbankdirektør fra Ben Bernanke, var det med en bred forventning om, at hun ville køre en meget lempelig pengepolitik, men realiteten blev en anden. Bernankes støtteopkøb af statsobligationer for op mod 85 mia. dollar månedligt – for at understøtte den amerikanske økonomi – er bragt til ophør af Yellen, og onsdag aften dansk tid hævede hun for første gang renten i ni år.

USA-FED/PATH

Økonomfamilie

Hun er født og opvokset i Brooklyn i New York. Faderen var læge og moderen var skolelærer, men droppede sit arbejde for at opdrage Janet Yellen og hendes bror. Forældrene havde oplevet den store depression, og derfor blev Janet Yellen i en meget tidlig alder interesseret i økonomi og muligheden for derigennem at hjælpe andre mennesker.

Hun blev uddannet økonom fra Brown University i 1967, og i 1971 opnåede hun en ph.d. i økonomi fra Yale. I en periode underviste hun på Harvard, inden hun begyndte at arbejde i den amerikanske centralbank.

US-ECONOMY-FINANCE-CONGRESS-YELLEN

Her mødte hun sin mand, topøkonomen George Akerlof, der senere modtog Nobelprisen i økonomi i 2001. Angiveligt blev de to forelsket under deres mange diskussioner om økonomi i centralbankens kantine. De har i øvrigt fået en søn, der også er økonom. I en række år stod Yellen i skyggen af sin mand på grund af hans store anerkendelse, men i dag er det George Akerlof, der af og til i spøg omtales som Mr. Yellen.

Forudså boligboblen

Senere blev Yellen en del af rådgiverkorpset for Bill Clinton, inden hun i 2004 blev chef for den regionale centralbank i San Francisco. Hun var blandt de få, der i 2007 forudsagde det store sammenbrud på boligmarkedet i USA, og hun er blevet kåret af The Wall Street Journal til den mest akkurate i sine økonomiske forudsigelser ud af 14 Fed-politikere baseret på flere end 700 forudsigelser fra 2009-2012.

USA-FED/

Hun har skrevet anerkendte værker om flere forskellige emner og skriver også sammen med sin mand. De to tager af og til et afbræk og tager på en strandferie. De bader dog ikke, men medbringer hver gang en hel kuffert fyldt med bøger, og så sidder de sammen og læser og skriver.

Magten taget i betragtning tjener Yellen beskedne 200.000 dollar om året, men ifølge The Wall Street Journal blev parrets formue i 2013 opgjort til et sted mellem 5,3-14,1 mio. dollar. Det inkluderer en frimærkesamling til en værdi på op mod 50.000 dollar, som Yellen har arvet af sin mor.

US-FED-CHAIR-JANET-YELLEN-ADDRESSES-ECONOMIC-CLUB-OF-WASHINGTON-

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen