Berlingske Business

Lille kroneforsvar er tegn på uro i Europa

Nationalbankens kroneforsvar er tegn på politisk uro i Europa.

Det er uro i Europa, der har sendt Nationalbanken ud i et lille forsvar af kronekursen i februar ved at købe udenlandsk valuta for 4,7 mia. kr.

Sammen med andre bevægelser steg valutareserven til 466,6 mia. kr., og der er dermed langt fra de tumultariske tilstande i starten af 2015, hvor Nationalbanken solgte kroner for trecifrede milliardbeløb og øgede valutareserven til tæt på 750 mia. kr.

- Der er altså ikke tale om et nyt stormløb på kronen - langtfra. Vi kommer dog ikke uden om, at markedsdeltagerne i stigende grad er nervøse for udfaldet af det kommende valg i Frankrig, skriver cheføkonom Tore Stramer fra Nykredit.

Økonomerne i de store banker er enige om, at der ikke er tale om noget alvorligt valutapres. Der er nærmere tale om en lille forsikringsordning mod risikoen for voksende anti-EU-stemning i Frankrig symboliseret af Front Nationals Marine Le Pen.

- Det er fortsat meget usandsynligt, at det skulle ske (at Frankrig forlader eurozonen, red.). Marine Le Pen skal ikke alene vinde præsidentvalget, men også få den nødvendige opbakning til at afholde en folkeafstemning, som så også skal falde ud til hendes fordel. Men selv en lille risiko kan være værd at beskytte sig mod, skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Der er derfor heller ikke nogen stor chance for en rentenedsættelse fra Nationalbanken, da der stadig er masser af plads til at forsvare kronekursen, der i øjeblikket ligger på 7,4335 kr. mod euroen, via valutakøb.

- Vi forventer, at Nationalbanken vil være villig til at intervenere for væsentlig større beløb, end det vi har set i dag førend en rentenedsættelse kommer på tale. Derfor forventer vi heller ikke, at en rentenedsættelse er på trapperne, skriver makroøkonom Søren V. Kristensen fra Sydbank.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen