Berlingske Business

L&F: Finansloven sikrer ikke flere penge til grøn omstilling

Corydon
Finansminister Bjarne Corydon (S) præsenterer regeringens forslag til ny finanslov. Foto:

Selvom finanslovsforslaget afsætter 800 millioner kroner til grøn omstilling, bliver der i praksis ikke flere penge at gøre godt med, vurderer Landbrug & Fødevarer

Det er rigtig fint, at regeringen afsætter 800 millioner kroner til grøn omstilling, men pengene optræder kun på papiret. I praksis flyttes der bare rundt på midlerne, lyder kritikken fra Landbrug & Fødevarer i forbindelse med regeringens forslag til finansloven 2014.

»..det er uhensigtsmæssigt, at man samtidig skærer omtrent det samme beløb i landdistriktsmidlerne, som jo også i dag er rettet til grøn omstilling og miljøteknologi mv. Der er derfor reelt ikke tale om en stigning i midlerne, men en næsten uændret nettoeffekt. Man flytter bare rundt på pengene,« siger direktør Søren Gade, Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Erhvervsorganisationen efterlyser åbenlyse vækstinitiativer og håber, at forhandlingerne vil sikre området flere midler.

»Når partierne i den kommende tid mødes i Finansministeriet for at forhandle næste års statsbudget på plads, vil vi råde dem til at lytte en ekstra gang til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, som i sidste uge meldte klart ud, at han ville gøre landbrugs- og fødevareerhvervet til en af sine højeste vækstprioriteter,« siger Søren Gade.

Konkret opfordrer han de politiske partier til at droppe forsyningssikkerhedsafgiften.

»Der bør sikres midler på finansloven til at undgå at indføre den varslede forsyningssikkerhedsafgift, der er et administrativt mareridt for borgere og mere end 3.000 virksomheder. Det er en afgift, der direkte modvirker den grønne omstilling til vedvarende energi, som vi i Danmark selv kan levere,« siger Søren Gade.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen