Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Levermedicin vil blæse rekord omkuld

31BUS15672430.jpg
Gilead Sciences præparat Sovaldi mod Hepatitis C solgte i 2014 for 10,3 mia. dollar. Salgsopturen for det amerikanske selskab ventes at blive endnu større i år med afløseren Harvoni (billedet). Foto: Lloyd Fox/Baltimore Sun/TNS/Sipa

Amerikanske Gilead Sciences indtager snart tronen som virksomheden med verdens bedst sælgende lægemiddel. Selskabets aktie er på fem år steget med over 230 pct.

Det amerikanske medicinalselskab Gilead Sciences spinder guld på at sælge medicin mod den smitsomme leversygdom hepatitis C. Salget har i årets første måneder været så vildt, at selskabet har sikker kurs mod at slå rekorden for verdens bedst sælgende lægemiddel. Gilead fremlagde i slutningen af juli et regnskab, der viste, at virksomhedens to lægemidler mod leverbetændelse tilsammen har solgt for knap 9,5 mia. dollar eller omkring 65 mia. kr., hvilket svarer til 69 pct. af omsætningen for verdens hidtil bedste sælgende præparat.

Når man kigger på opgørelser over salg af lægemidler, måles der som udgangspunkt over et kalenderår. Derfor skal meget gå galt, hvis ikke Gilead skal feje den gamle salgsrekord fra 2006 af banen.

BM Den gartneruddannede kinesiske forsker Zhang Yang

»Gilead Sciences slog markedets forventninger i regnskabet, hvor selskabet ligeledes løftede forventningerne til hele 2015. Det skyldes ikke mindst et stærkt salg af netop hepatitis C-præparaterne, som er guldægget i Gilead Sciences portefølje af lægemidler,« skriver Nordeas chefrådgiver, Michael Borre, i en analyse.

Hepatitis C kan udvikle sig til en kronisk leversygdom, skrumpelever og ende med leversvigt, hvis den ikke bliver behandlet. Hepatitis C forekommer især blandt personer, der har eller tidligere har haft stofmisbrug.

Før Gileads præparater blev sendt på markedet i december 2013, var behandlingen mod sygdommen temmelig langvarig og spækket med bivirkninger. Da det amerikanske selskab fik godkendt sit første produkt Sovaldi, røg behandlingstiden ned på omkring 12 uger. Introduktionen af Solvaldi betød samtidig, at Gilead mere end fordoblede sin omsætning i 2014, da det nye præparat solgte for 10,3 mia. dollar i sit første år på markedet.

Salgsudsigter er undervurderede

Siden har Gilead lavet en videreudvikling af Sovaldi, der under navnet Harvoni nu har overtaget førerpositionen fra sin forgænger. Det er de to produkter, der tilsammen vil indbringe selskabet den eftertragtede salgsrekord, som Pfizer med det blodfortyndende præparat Lipitor har siddet på siden 2006.

03BUSBagside-Coloplast.jpg

Hos Nordea mener Michael Borre, at markedet undervurderer salgsudsigterne for Gileads nye præparat.

»Gilead er prissat væsentligt billigere end andre aktier i medicinalsektoren, hvilket åbner for en god købsmulighed. Gilead er således en af vores foretrukne aktier i medicinalsektoren og et godt køb for den langsigtede investor. På kort sigt forventer vi, at en del analytikere vil hæve deres estimater for salget af Harvoni. Dette er typisk en god kortsigtet drivkraft for aktier, hvilket også gør Gilead til en god kortsigtet investering,« skriver Michael Borre.

Gilead Sciences stod tidligere på året for en temmelig spektakulær handel her i landet, da amerikanerne købte det danske biotekselskab Epitherapeutics for hele 444 mio. kr.

27BUSMoffe.jpg

Det danske selskab opstod oprindeligt af forskning på Københavns Universitet, da professor Kristian Helin og hans forskergruppe opdagede en ny proteinfamilie. Virksomheden er specialiseret i kræftforskning inden for området epigenetik.

»Epitherapeutics er anerkendt som videnskabeligt førende på området,« sagde Norbert Bischofberger, der er direktør hos Gilead, i forbindelse med købet.

At Gilead Sciences også har haft et fremragende år på den amerikanske fondsbørs illustreres fint af, at Wall Street Journal i slutningen af juli slog fast, at selskabet sammen med Apple, Amazon, Google, Facebook og Netflix har stået for mere end halvdelen af årets stigninger i det store amerikanske Nasdaq-indeks.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen