Berlingske Business

Lettelsens suk løfter rundtosset aktiemarked

Danske aktier tager historisk stort fald
ARKIVFOTO Foto:

De danske og internationale aktier stiger solidt mandag, efter at amerikanske nøgletal gødede olie på vandene.

København: Det toneangivende danske aktieindeks, C20 Cap, stiger markant mandag. Holder niveauet til slutfløjtet klokken 17, vil det være den største stigning på en enkelt dag nogensinde for indekset.

Omkring middag stiger indekset med 4,6 procent. Det sker, efter nogle kaotiske uger hvor aktiemarkederne verden over enten tordner til vejrs eller synker sammen i depression.

marked

- Fredag kom der gode tal for detailsalget i USA. Jeg tror egentligt, at investorerne har gået og ventet på at se nogle positive tal.

- Men det får selvfølgeligt ikke usikkerheden, vi har set i år, til at gå væk, siger seniorrådgiver i Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans med reference til, at tal fra USA fredag viste, at detailsalget i januar steg for tredje måned i træk.

- Det viser, at forbrugerne stadig har det godt i USA, selv om finansmarkederne er negative. Og det peger på, at USA ikke er på vej i recession, som man kunne have frygtet, siger seniorstrateg hos Nordea Tine Choi Danielsen.

Samtidig kom der medvind fra Asien, hvor aktiemarkederne steg solidt natten til mandag.

JAPAN MARKETS

Det kunne have været en grim dag, da nøgletallene fra morgenstunden var negative. Men beroligende toner fra den kinesiske centralbank vendte stemningen.

- Centralbanken stoppede spekulationerne om, at Kina ville devaluere. Man kunne have frygtet, at Kina ville devaluere, hvilket kunne tvinge andre og mere sårbare lande i regionen til også at gøre det. Det kunne igen have udløst en gældskrise, siger Tine Choi Danielsen.

Alt i alt er markederne voldsomt svingende i øjeblikket. Mandag kan sætte rekord for den største stigning på en enkelt dag, men man skal ikke længere tilbage end til sidste mandag for at finde det største fald nogensinde på en enkelt dag.

- Det er psykologi, der driver markederne lige nu, meget mere end sund fornuft. Frygt for en gældskrise dominerer mere end billedet af, hvordan det reelt går for økonomierne, siger Tine Choi Danielsen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen