Berlingske Business

Lektor: Det kan friste at omgå regler når Skat er svækket

Skat Millionkrav til danskere med skjulte bankkonti
Arkivfoto. Det kan friste svage sjæle at snyde i skat, da risikoen for at blive opdaget er begrænset i dag, mener lektor. Foto:

Svage sjæle kan fristes til at snyde i skat, da risikoen for at blive opdaget er lavere i dag, mener lektor.

Skat har ikke kræfterne til at kontrollere, om små og mellemstore virksomheder med vilje laver fejl i regnskabet for at betale mindre i skat i Danmark.

Det mener Torben Bagge, der er skatteadvokat og ekstern lektor ved Aarhus Universitet. Han er derfor ikke forundret over, at nogle virksomheder kan blive fristet af en skattegevinst.

»Jeg tror, mange har erkendt, at man har skåret alt for dybt i Skat og deres mulighed for at føre kontrol.«

»Derfor er det blevet væsentligt nemmere for folk at undgå at betale den korrekte skat i dag, fordi risikoen, for at Skat kommer og kontrollerer og opdager snyd, er relativt begrænset, som det ser ud i dag,« siger han.

20BUSPix2-Tomas-Ilsoee-Ande.jpg

Små og mellemstore virksomheder bryder hvert år skattereglerne og snyder for adskillige milliarder kroner. Det fremgår af en stikprøveundersøgelse, som Skat har foretaget i et repræsentativt udsnit af virksomheder.

Hvis en virksomhed virkelig ønsker at omgå reglerne, er det temmelig lige til, mener Torben Bagge. Eksempelvis kan en vin, som blev drukket i hjemmet, tilfældigvis komme til at stå som virksomhedens udgift.

»En let fejl for dem, som gerne vil snyde, kan være at medtage nogle udgifter i regnskabet, som ikke er fradragsberettigede. Det kan være, at man kommer til at tage udgifter med, som i realiteten er private og ikke virksomhedens,« siger lektoren.

Der er en klar overvægt af virksomheder, der følger skattereglerne, men som alligevel tager fejl, vurderer Skat. Det kan være et udtryk for manglende viden eller misforståelser.

I Torben Begges øjne handler det om, at det er blevet unødvendigt komplekst for især små og mellemstore virksomheder at aflægge et korrekt regnskab

Trump

Og det er Ane Buch enig i. Hun er direktør i MSV Danmark, som repræsenterer landets små og mellemstore virksomheder. Hun mener, at virksomhederne har en stærkt interesse i at alle betaler skat.

»Det er dybt konkurrenceforvridende, når nogle virksomheder ikke betaler skat. For så kan de sætte deres priser ned og underminere dem, der gør, som de skal.«

Knap seks ud af ti af de små og mellemstore virksomheder, som er med i Skats stikprøveundersøgelse, har fejl i deres skatteindberetning og har af den grund ikke betalt den skat, som de burde.

Skat vurderer, at knap hver tiende af de virksomheder, som laver fejl, gør det vel vidende om, at det er i strid med skattereglerne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen