Berlingske Business

Ledigheden stiger hastigt i Europa

Ledigheden stiger hastigt i Europa - 1
Arbejdsløse spaniere Foto:

Spanien er nu det land i Europa, der er hårdest plaget af arbejdsløshed. Hele 18,7 procent af deres arbejdsstyrke står med ledige hænder. Men i alle lande skyder arbejdsløsheden op, viser nye tal.

Det er ikke kun herhjemme, at arbejdsløsheden suser op. Det er også tilfældet over stort set hele den øvrige verden.

I de 16 euro-lande steg ledigheden eksempelvis til 9,5 procent af arbejdsstyrken i maj, efter den var nede på 9,3 procent måneden før og bare 7,4 procent i maj sidste år.

Dermed er der nu flere arbejdsløse i euro-området, end på noget andet tidspunkt inden for de sidste ti år, viser nye tal fra Eurostat.

Holland har den laveste ledighed på bare 3,2 procent af arbejdsstyrken, mens Danmark ligger placeret som nummer fire med en ledighed på 5,7 procent, hvis det gøres op efter de metoder, som Eurostat benytter.

Ud over Holland, er det Østrig og Cypern, der kan prale af en lavere ledighed end Danmark.

Også i USA og Japan bliver der for tiden flere arbejdsløse.

Senere på dagen kommer der friske tal fra USA, men de seneste tal for maj viser en arbejdsløshed på hele 9,4 procent i USA og 5,2 procent i Japan.

Inden for EU topper Spanien med en ledighed på intet mindre end 18,7 procent. Mindst stigning i ledigheden har Tyskland haft. Her er arbejdsløsheden gået fra 7,4 procent for et år siden til nu 7,7 procent.

Den stigende ledighed skyldes den økonomiske afmatning, som har ramt stort set alle lande på kloden synkront og massivt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen