Berlingske Business

Ledigheden falder endnu et nøk i april

Politisk støtte til lettere førtidspension
Foto:

Ledighedsprocenten faldt med 0,1 procentpoint og er nu 4,0 procent, oplyser Danmarks Statistik.

Der bliver fortsat færre arbejdsløse i Danmark. Antallet af ledige faldt i april, oplyser Danmarks Statistik.

Dermed fortsætter ledigheden de seneste måneders tendens efter en lille overraskende stigning i marts.

Fra marts til april faldt bruttoledigheden med 1300 til 110.300 personer, opgjort i fuldtidsstillinger. Bruttoledigheden består af de nettoledige og de ledige, der er i aktivering.

Ledighedsprocenten faldt med 0,1 procentpoint og er nu 4,0 procent af arbejdsstyrken, oplyser Danmarks Statistik.

Fra arbejdsgiverne lyder det, at ledigheden nu er så lav, at virksomhederne mange steder har svært ved at få ansat de folk, de har brug for.

Ifølge Dansk Erhverv er der så mange ubesatte stillinger, at ledigheden burde falde i hurtigere tempo.

»Dagens ledighedstal bekræfter, at den store, værdifulde reserve af arbejdskraft, som gemmer sig blandt de 110.300 fuldtidsledige, stort set er utilgængelig uden vidtgående reformer,« skriver Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Omvendt lyder det fra fagbevægelsen, at det ikke er rimeligt at skyde skylden for manglen på arbejdskraft på de arbejdsløse.

»Der er hele tiden tusindvis af arbejdsløse, som kommer i job. Omkring hver anden af de arbejdsløse, som træder ind i ledighedskøen, har forladt den igen et halvt år efter.«

»Arbejdsgiverne skal tage et større ansvar og gøre sig mere umage, når de annoncerer efter arbejdskraft,« skriver cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted.

Tallene kommer samme uge, som regeringen har fremlagt et nyt udspil med i alt 20 initiativer, der skal få flere ud på arbejdsmarkedet.

Og det er der brug for, selv om ledigheden falder, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

»I en tid, hvor der allerede er mangel på arbejdskraft i nogle brancher og områder, er det vigtigt, at virksomhederne kan få de hænder, de har brug for. Kan de ikke det, kan det bremse væksten.«

»Regeringen vil med det nye udspil gøre 20.000 flere jobparate, give flere mulighed for at blive opkvalificeret og fordoble karantænen for at sige sit job op uden at have et andet på hånden eller takke nej til et arbejde,« siger han i en kommentar.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen