Berlingske Business

Ledighed, gæld og svage banker truer opsvinget

Ledighed, gæld og svage banker truer opsvinget - 1
Foto:

Den økonomiske krise er næsten ovre, men de offentlige indgreb ebber ud og kan igen true økonomien.

Da den økonomiske krise truede med at udvikle sig til en egentlig depression i slutningen af sidste år og begyndelsen af i år, greb centralbanker og regeringer dramatisk ind i det frie marked med massive vækstpakker, historisk lave renter og statslige opkøb i nøgleindustrier – og operationen virkede:

Den værste krise i syv årtier – siden 1930erne – er allerede på vej i historiebøgerne. Det er i dag et faktum, at store i-lande som Tyskland, Japan og Frankrig allerede oplever vækst, ligesom det er tilfældet i de største u-lande som Kina, Brasilien og Indien. Det går fortsat trægere i Storbritannien, USA og Italien, men økonomer vurderer nu, at også de lande – og i hvert fald USA – vil opleve vækst i løbet af de kommende måneder.

Alligevel er der endnu ikke udbrudt jubelkor blandt de rige landes finansministre og nationalbankdirektører. Den enorme indgriben i økonomien, som stats- og regeringschefer i eksempelvis Washington, London, Tokyo og Beijing iværksatte i løbet af krisens værste måneder fra oktober 2008 til marts 2009, har naturligvis en pris – og regningerne er nu i færd med at blive sendt ud.

Nouriel Roubini, økonomiprofessor på New York University, advarede som en af de første mod den forestående krise, og nu forsøger han aktivt at advare mod at se for rosenrødt på opsvinget.

De usikre faktorer
Udfordringerne er fortsat kolossale, beskriver han i et indlæg i Financial Times, hvor han fremhæver særligt tre trusler:

For det første – den store ledighed: De fleste store økonomier oplever stigende ledighed, som vil runde ti procent i eksempelvis USA i løbet af 2010. Færre i job svækker naturligvis nu og her købekraften hos den enkelte – og har også store konsekvenser for boligmarkedet og derved hele økonomien.

For det andet – de svage banker: Enorme statslige hjælpepakker har sløret, at flere banker hænger på enorme tab, som svækker deres evne til at låne penge ud. Når staten begynder at trække sig ud igen, vil flere banker endvidere være truet af konkurs.

For det tredje – de gældsatte stater: Historisk usete hjælpepakker har skubbet økonomien i gang, men det fører nu til en dobbelt klemme. Dels skal underskuddene betales via højere skatter eller lavere offentligt forbrug. Dels løber hjælpepakkerne ud i løbet af de kommende måneder. Begge dele svækker opsvinget.

I Jackson Hole i Wyoming, hvor en stribe af klodens vigtigste nationalbankdirektører i weekenden var samlet, vækkede Roubinis advarsler genklang. Amerikanske medier rapporterer, at den afgørende grund til, at topøkonomerne ikke gik linen ud og simpelthen erklærede krisen for overstået, netop skyldtes de usikre faktorer i de kommende måneder. Hvad sker der eksempelvis med økonomien, når effekten af de mange offentlige incitamenter til at bruge penge – f.eks. skattefordele ved køb af ny bil i USA eller som i Danmark direkte tilskud til at renovere sin bolig – holder op, spurgte Robert Zoellick, præsident for Verdensbanken?

Han konstaterede tilfreds, at det økonomiske fald er brudt og afløst af vækst, men han stillede alligevel et kættersk spørgsmål: »Hvornår er den private sektor parat til at sparke gang i den – og, hvad nu hvis de ikke er parate, hvad gør vi så?«

Ros til Bernanke
Nationalbankdirektørerne understregede officielt, at der fortsat er en lang og besværlig vej mod smult vande i økonomien, men ifølge både Wall Street Journal og New York Times fastholdt de bag lukkede døre deres ønske om at holde renten lav i en rum tid endnu. De ønsker ikke at hæve de historisk meget lave renter af frygt for at bremse væksten – og Martin Feldstein, økonomiprofessor på Harvard Universitet, der deltog i mødet, fastslog, at det efter hans vurdering er muligt at holde den lave rente i to år eller mere uden at øge inflationen.

USAs nationalbankdirektør, Ben Bernanke, der var vært for Wyoming-mødet, vurderes i øvrigt ifølge næsten alle topøkonomer, som Wall Street Journal har talt med, som en væsentlig årsag til den økonomiske fremgang. Hvis præsident Barack Obama vælger at skille sig af med Bernanke efter nytår – fordi han er republikaner og fordi hans periode udløber – frygter økonomerne, at det i sig selv kan give økonomisk bagslag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen