Berlingske Business

Ledelsen skal tage ansvar for motionen

Tre ansatte i TM Telemarketing har fået lov til at dyrke motion ti minutter om dagen. Håbet var, at de ansatte blev mere

klare i hovedet, mere glade og motiverede. Og direktør Thomas Aaløse kan med sikkerhed sige, at motionen ikke har haft

negative effekter.



Det har været et positivt signal for virksomheden at sende til kunder, og ledelsen har fået et

indtryk af hvem, der er god til at sætte sig et mål.



Julie Sander fra Kræftens Bekæmpelse er løbende

kommet med råd, redskaber og ideer til, hvordan de ansatte i virksomheden på en let måde kan komme nogle trin op

ad motionsstigen. Og nu skal den egentlige prøve stå. Er ledelsen fortsat positiv over for projektet og er de ansatte

motiverede nok, når de ikke bliver fulgt mere?



- Vi har jo plantet noget i alle ansattes bevidsthed om, at det er godt

at dyrke motion. Men hvis de ansatte fortsat skal dyrke motion, er det nok nødvendigt at have en motionsansvarlig. En der kan

skubbe til de andre, og en der kan dele motionsskemaerne ud, så folk kan føre dagbog over udfoldelserne, siger Julie

Sander, der slår fast med syvtommersøm, at det er direktør Thomas Aaløses ansvar at køre projektet

videre.



- Jeg ved godt, at det er mit ansvar, hvis det skal fortsætte i arbejdstiden. Men den store hurdle bliver helt

sikkert, at de ikke bliver fulgt længere. Det har forpligtet lidt mere, at Kræftens Bekæmpelse og ErhvervsBladet

har stået på sidelinjen, siger direktør Thomas Aaløse.

Succesoplevelse

Thomas Aaløse, der

selv er aktiv sportsmand, mener, at den perfekte mand/kvinde til at være ankermand er en, der har haft svært ved at tage sig

sammen til at dyrke motion - men nu har oplevet succesen. En der godt kan forstå, at det i starten er hårdt at tage trappen.



-

Man får dels den fysiske forbedring, men bliver også god til at sætte sig mål. Og så får man dårlig

samvittighed, hvis man ikke får det gjort, fordi man ved, at det er nødvendigt og sundt. Kommer man over barrieren og løber,

selvom man ikke har lyst, så får man succesoplevelsen, der giver en energi og velvære, siger Thomas Aaløse,

der selv ofte kigger pEå et billede fra sin første marathon, hvor han kommer i mål med armene oppe over hovedet.



-

Nu skal vi have evalueret projektet. Jeg vil jo i bund og grund ikke sætte noget i gang til at gælde for alle medarbejdere,

hvis de ikke har lyst. Men har deltagerne fået et godt udbytte, så fortsætter vi. For man rykker jo sin stresstærskel,

fordi man får mere energi og overskud, fortsætter Thomas Aaløse.



Og ti minutters motion er ikke nok - men

det er bedre end ingenting. Gør man det ikke, så fylder jobbet for meget, fordi man er tappet for energi, når man

kommer hjem.



- Det er hårdt for kroppen at holde sig i gang, hvis man ikke er i form. Livet bliver mere meningsfyldt, hvis

man har energi til andet end at arbejde, supplerer Julie Sander.

De tre typer

Stærkere muskulatur, bedre gang i nervebanerne

- og bedre til at sidde på en stol. Der er sket en forskel for de tre medarbejdere - Karina Sørensen, Marianne Sørensen

og Martin Gosvig. Den superengagerede, den moderate og den, der skulle trækkes.



I starten var det svært at nå

øvelserne på ti minutter - men så regulerede de, så det passede med den tid, der var afsat.



- De andre

har kigget og grinet meget, når vi har rullet rundt på boldene. Men det har været rart, at man har kunnet rejse

sig fra stolen hen på eftermiddagen og få en pause. Men desværre har jeg brugt det som en sovepude til ikke at dyrke

motion, når jeg kom hjem, siger Marianne Sørensen. Derfor er planen at spille squash med kæresten.



Karina

Sørensen har været den mest motiverede og har helst villet træne alene. Hun vil gøre tingene i sit eget

tempo.



- Jeg er begyndt at løbe - og i startet havde jeg ondt i skinnebenet. Det går nu den rigtige vej. Det har

også motiveret mig til at lave en god omgang maveøvelser, når jeg kom hjem. Og allerede efter halvanden uge kunne

min fysioterapeut se, at mine rygmuskler var blevet bedre, siger hun.



Begge kvinder har skubbet gevaldigt til Martin Gosvig,

der ikke har fundet huller i arbejdsdagen til at presse motionen ind.



- Jeg har dårlig samvittighed. Så har jeg følt,

at jeg havde det forkerte tøj på til at trille på boldene. Og så skal jeg have en til at sparke til mig,

siger Martin Gosvig, der presset godt kan se, at han bør cykle de fire kilometer, han har frem og tilbage til arbejde hver

dag.



Alle er enige om, at projektet er sjovt, og de er sikre på, at flere vil være med, hvis det fortsætter

- for der har været flere gæstewalkere med og nogle få har prøvet øvelser på boldene.

Aller-forbillede

TM

Telemarketing er under Aller-koncernen og derfor kommer Bettina Aller i næste måned for at fortælle om sit første

forsøg på at komme over indlandsisen på Grønland. Hvis hendes eneste mål var at gennemføre

100 procent, så ville det være en suces eller en fiasko - derfor gælder det om at sætte sig delmål.



Julie

Sanders råd er, at folk, der gerne vil i form, skal stille op i forskellige løb. Det gør, at man får noget

at træne henimod.



- Første gang går man måske til f.eks. et kvindeløb. Men når man ser

en komme susende forbi, der er dobbelt så bred om røven og dobbelt så gammel, så vil man løbe næste

år, siger Julie Sander.



Og projektlederen fra Kræftens Bekæmpelse er ikke i tvivl. Selvom det mes dyrebare

for arbejdsgiverne er arbejdstiden, så er det givet godt ud. At lade de ansatte dyrke ti minutters motion gør den forskel,

som arbejdsgiverne bør tage ansvar for. For hver syvende dansker i den arbejdsdygtige alder får kræft, hjertekarsygdomme,

diabetes eller andre livsstilssygdomme.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen