Berlingske Business

Lavt inflationsniveau kan sætte gang i købekraften

pix-forbrug
Forbrugerpriserne stiger kun marginalt i oktober, hvilket kan være med til at øge forbruget. Foto:

Trods en mindre stigning i forbrugerprisindekset er inflationen fortsat lav, og det kan forbedre forbrugernes købekraft og dermed gavne dansk økonomi.

Samlet steg forbrugerindekset i oktober 0,7 procent i forhold til samme måned sidste år, hvilket betyder et lidt højere inflationsniveau. Måneden før var den tilsvarende stigning 0,5 procent, og det lave niveau kan give forbrugerne lyst til at øge købekraften. Det mener Dansk Erhverv.

»Privatforbruget er konstant to skridt efter, hvorfor det kan bruge al den hjælp, som det kan få. Spirende optimisme hos forbrugerne kombineret med en fortsat lav inflation kan være den cocktail, der skal til for at få danskerne til at øge deres forbrug og dermed sætte gang i dansk økonomi,« siger Michael H.J. Stæhr, cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv i en meddelelse.


Dankort.


Det private forbrugs bidrag til væksten har været meget sparsomt de seneste år, hvilket også gjaldt i 2. kvartal, hvor en minimal stigning i privatforbruget kun bidrog beskedent til den positive udvikling i BNP. En for lav inflation risikerer at holde forbruget lavt, hvorfor en beskeden stigning ifølge Dansk Erhverv ikke nødvendigvis er en dårlig ting.

»Der er ingen tvivl om, at hvis der for alvor skal gang i væksten og beskæftigelsen i dansk økonomi, så er det nødvendigt, at privatforbruget retter sig op snarest muligt. På den baggrund er det meget positivt, at inflationen fortsætter med at ligge på et lavt niveau. Når det er sagt, så skal det også bemærkes, at udviklingen i forbrugerpriserne ikke må gå hen og blive negativ,« siger Michael H.J. Stæhr.

I forhold til mange husholdninger er der formentlig en vis glæde over, at føde- og drikkevarer samt boligudstyr generelt er blevet billigere. Det gør, at husholdningerne får en bedre købekraft ud af deres løn. Det er således især grøntsager, kød, møbler boligudstyr og tæpper, der er blevet billigere. Mange af disse ting er nødvendighedsvarer, og derfor kan ændringerne mærkes og prisfaldene svarer til, at man har fået et større rådighedsbeløb.

pix-juleshopping

BRF Kredit vurderer ligesom Dansk Erhverv dagens tal fra Danmarks Statistik som positiv læsning.

»Vi har en forventning om, at inflationen vil stige lidt set over en 12-måneders periode som følge af, at der kommer mere gang i økonomien. Aktuelt oplever danskerne reallønsfremgang. Det burde giver plads til, at man kan bruge nogle flere penge på privatforbrug. Derudover finder vi det positivt, at dagens tal er med til at skubbe deflationspøgelset lidt i baggrunden,« skriver cheføkonom i BRF Kredit, Ulrikke Ekelund, i en kommentar.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen