Berlingske Business

Lavere topskat kan betyde større velstand

Topskat

Det er en økonomisk fordel for Danmark at sætte topskatten ned, viser en ny analyse, men uligheden vokser.

Danmark kan øge sin velstand på markant vis, hvis topskatten på 15 procent afskaffes. Den rammer i år al indkomst over 421.000 kroner.

Topskatten indbringer 7,2 milliarder kroner, men velstanden kan stige med næsten dobbelt så meget, hvis topskatten afvikles. Flere vil få lyst til at arbejde mere, færre vil tage job i udlandet, flere vil tage en uddannelse, og det bliver lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Det konkluderer en analyse fra DI.

Økonomisk overvismand og professor ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, siger hertil, at beregningerne peger i den rigtige retning.

»Der er en meget høj selvfinansieringsgrad ved at sænke eller afskaffe topskatten. Men det er en skat, som vi først og fremmest har af fordelingsmæssige hensyn,« siger han.

Cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank siger også, at en lavere topskat vil have en række gavnlige virkninger på dansk økonomi, og eksempelvis få flere til at knokle og stræbe efter bedre job og indkomst.

»Men man skal nok passe på med at tro, at det kan finansiere sig selv på kort sigt. Fordelene ved at få sænket topskatten er fugle på taget, som vi måske får glæde af på længere sigt men næppe på kort sigt,« siger han.

DI mener dog, at Danmark taber 15,8 milliarder kroner i velstand årligt som følge af topskatten. Da statskassen netto alene vil miste 7,2 milliarder kroner om året i skatteindtægter, hvis topskatten afvikles, er velstandstabet dermed mere end dobbelt så stort som det provenu, skatten på store indtægter bidrager med til statskassen.

DI peger på, at en lavere topskat vil have flere gavnlige virkninger og eksempelvis medføre et øget arbejdsudbud blandt de mest produktive. Men det vil også give mindre hjerneflugt ud af landet og gøre det nemmere at tiltrække arbejdskraft udefra. På længere sigt vil det også føre til et højere uddannelsesniveau.

Et af de mest lige samfund

Topskatten reducerer også lysten til at yde en ekstra indsats på arbejdet. Denne »flid-effekt« er tilmed ganske betydelig. Det viser analyser af de store skattesænkninger, som Sverige gennemførte i 1991.

Her har økonomerne Ljunge og Ragan vist, at omkring en tredjedel af reformen blev finansieret ved større flid hos de svenskere, der allerede var i arbejde. Uligheden vil stige, hvis topskatten afskaffes. Men DI skønner, at en afvikling af topskatten, finansieret via et lavere offentligt forbrug, kun vil øge den såkaldte Gini-koefficent, der er et mål for ulighed, med 1,1.

Gini-koefficenten kan variere mellem nul og 100, hvor nul beskriver et samfund, hvor alle borgere har præcis det samme beløb til rådighed, og 100 beskriver et samfund, hvor ét individ har hele indkomsten.

Danmark er ét af verdens mest lige samfund målt på indkomsten efter skat, og det vil en afvikling af topskatten ikke rokke meget ved.

Danmark flytter sig, hvis topskatten afvikles, fra at være verdens tredjemest lige land efter skat til at blive det femtemest lige land. Mere ulige end Norge, men stadig mere lige end både Sverige og Finland, viser analysen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen