Berlingske Business

Lavere skat øger arbejdsglæden

Ansatte vil gerne arbejde mere, hvis skatten sænkes. Det viser en rundspørge til 300 virksomheder, som ErhvervsBladet.dk har foretaget.

Sætter regeringen skatten på arbejde ned, så vil de ansatte i i hvert fald 225 små og mellemstore danske virksomheder arbejde mere.

Det er konklusionen på en rundspørge til godt 300 virksomheder om en kommende skattereform, som ErhvervsBladet.dk foretog i sidste uge.

På spørgsmålet om ”Skatten på arbejde har ringe eller ingen indflydelse på medarbejdernes vilje til at yde en ekstra arbejdsindsats” svarede næsten 75 procent, at de var uenige.

Og på spørgsmålene om hvorvidt en forhøjelse af grænsen for, hvornår betales topskat og en nedsættelse af topskatteprocenten vil have en motiverende effekt på at arbejde mere var henholdsvis 80 og 75 procent enige.

Her er der vel at mærke tale om godt 300 virksomhedsledere, der har fingrene nede i mulden.

Og de vurderinger stemmer meget godt overens med de vurderinger økonomerne Søren Nicolaisen i Håndværksrådet og Bo Sandberg i Dansk Erhverv lægger for dagen. De tror også på, at en nedsættelse af skatten på arbejde vil få flere til at arbejde mere.

Arbejdsmarkedsforsker ikke helt enig

Men på Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA, på Aalborg Universitet er Henning Jørgensen mere forbeholden.

- Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem folks adfærd og lærebøgernes forudsigelser, advarer Henning Jørgensen.

- Effekten af at øge arbejdsindsatsen ved en lavere marginal skatteprocent er nok mindre, end man tror. Logikken er, at man får det samme ud af det ved at arbejde mindre, så der ingen grund til at arbejde mere. Det var de erfaringer man gjorde sig i Sverige i 1990’erne, hvor man havde kalkuleret med det modsatte. Samme øvelse prøvede Reagan i USA og resultatet var ret identisk. Men når det er sagt, så kan de erfaringer ikke nødvendigvis overføres til danske forhold, siger Henning Jørgensen og peger på, at det høje skattetryk giver et andet udgangspunkt.

- Men tilbøjeligheden til at tage ekstra arbejde, hvordan er det med den, hvis vi i forvejen arbejder meget? Min vurdering er, at det i hvert fald ikke er i de grupper, der arbejder over 40 timer om ugen, at man skal forvente en ekstra indsats. Det er i de grupper der arbejder mindre, at potentialet ligger, siger han.

Et mudret billede

Søren Nicolaisen fra Håndværksrådet og Bo Sandberg fra Dansk Erhverv er enige i, at ikke alle vil arbejde mere, men de mener, at regnestykket nok skal gå op og at Danmark har brug for lavere skat på arbejde.

- Det er da Håndværksrådets helt klare tro, at de ansatte vil yde en ekstra indsats. Men hvor meget ved vi ikke. Nogen vil arbejde mindre og nogen vil arbejde mere. For folk der betaler skat i den høje ende, vil det klart være stigende, og at hæve beskæftigelsesfradraget vil også motivere nogen til at gå på arbejde. Men derudover er der jo uddannelseseffekten, hvor man, hvis man kan se frem til lavere skat gennem arbejdslivet, vil kunne se en fordel i at tage en uddannelse, siger Søren Nicolaisen.

Sort bliver hvidt

Hos Dansk Erhverv fremhæver Bo Sandberg blandt andet, at det at forhøje grænsen for, hvornår der betales topskat vil gøre sort arbejde hvidt.

- Det gør, at de grupper der har tradition for at arbejde hvidt op til topskattegrænsen - og så sort for resten - nok vil begynde at arbejde mere hvidt. Og så er der jo procenten, hvor man, hvis man sætter den ned, vil gøre det billigere at arbejde. Ifølge en undersøgelse vi har lavet vil de fleste umiddelbart arbejde uændret, mens 13 procent vil arbejde mere og fem procent mindre, siger han og fremhæver at en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget får mere værdi med den stigende arbejdsløshed.

- Det man kan diskutere er, hvor stor effekten vil være, men der er ingen tvivl om, at det er med positivt fortegn, siger Bo Sandberg, der dermed er fuldt på linie med ErhvervsBladet.dk’s læsere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen