Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Lars Rohde: Kronen bliver forsvaret med alle midler

dd
Nationalbankdirektør, formand for direktionen, Lars Rohde. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2014) Foto:

Direktør Lars Rohde fra Danmarks Nationalbank giver kun sjældent interview, men nu er han ude flere steder for at tale valutamarkedet til ro. Lars Rohde vil gerne have presset mod den danske krone til at lette.

Direktør for Danmarks Nationalbank, Lars Rohde, slår nu fast med sikker stemme, at den danske krone vil blive forsvaret med alle midler og ikke under nogen omstændigheder slipper sin binding til euroen.

Nationalbanken har en hel vifte af tiltag, som kan beskytte kronen, og de vil blive taget i brug, hvis det viser sig nødvendigt siger Lars Rohde i dette interview med Berlingske Business.

Kronen under pres

Her slår han også fast, at den store og hastigt voksende danske valutareserve er en indbringende forretning, som lige for tiden giver Danmarks Nationalbank en indtægt på mere end fire milliarder kroner årligt, fordi renten på indskud er negativ.

Men har torsdagens rentesænkning til minus 0,75 procent overhovedet haft den haft den ønskede effekt, har vi spurgte Lars Rohde?
»Det ved vi ikke,« lyder svaret, »men vi har gradvist gjort det dyrere at have en kroneposition i forhold til at have for eksempel en europosition. Og vi tillid til, at det virker, om ikke andet så på den lange bane. Vi er meget tålmodige mennesker. Vi har uendelige mængder af kroner, og vi kan lade valutareserven vokse uendeligt, siger Lars Rohde.

Er det her nogensinde set før?
»Så skal man vist meget længe tilbage. Men i nyere tid er det ikke sket før, at vi har haft et så stort opadgående pres på kronen.«

Er dette aktuelle pres mod kronen et argument for, at vi bør træde ind i euroen?
»Ja, det er endnu et argument for, at vi bør træde ind i euroen, men det er jo et politisk spørgsmål om vi skal have euroen indført herhjemme eller ej.«

Betyder den helt ekstremt lempelige pengepolitik, der ses nu, og som presser både renten og euroen ned, at finanspolitikken bør strammes, så det hele ikke løber løbsk?
»Det er ikke aktuelt eller nødvendigt at ændre den økonomiske politik nu som følge af dette.«

Lars Rohde

Men hvad sker der så, når Den Europæiske Centralbank (ECB) starter med at købe obligationer op for 60 milliarder euro om måneden til marts? De er jo slet ikke gået i gang med opkøb endnu. Bliver presset mod kronen så bare endnu større?
»Man må formode at virkningen af de kvantitative lempelser allerede nu er priset ind på obligationsmarkedet, sådan at renten allerede er faldet og euroen allerede er svækket, som følge af de ventede opkøb. Men er det ikke tilfældet, og skulle der komme yderligere pres mod kronen, så må vi tage den derfra. Men det er vigtigt at sige til alle investorer fra ind og udland, at vi kun har ét eneste mandat, og det er at fastholde kronen i forhold til euroen, sådan som vi har gjort i mere end 30 år. Det er en hjørnesten i den økonomiske politik herhjemme og det vil vi blive ved med at gøre.«

Er det ved at sælge krone og sænke renten yderligere, at et eventuelt nyt pres på kronen skal lettes fremover? Eller skal andre redskaber i brug?
»Vi har en stor værktøjskasse af kendte og mindre kendte ting og alle vil blive taget i brug, hvis det er nødvendigt.«

Kan egentlige opkøb af obligationer herhjemme, som presser renten ned, komme på tale?
»Det er et af virkemidlerne, så ja, det kan godt komme på tale, hvis det bliver nødvendigt.«

FIH

Har Danmark også en fastkurspolitik og fem eller ti år?
»Ja, det har vi med sikkerhed, hvis den danske krone vel og mærke ikke er blevet erstattet af euroen.«

Skal Danmarks Nationalbank klare dette her selv uden hjælp fra ECB?
»Ja, det skal vi klare selv. Det er helt irrelevant at snakke om hjælp fra ECB, når kronen er ved at blive for stærk. For Danmark har selv alle de kroner og andre instrumenter, vi skal bruge til at svække kronen med, så vi har ikke brug for andre centralbankers hjælp. Det er kun, hvis kronen var svag og skulle støttes med opkøb, at ECB med fordel kunne hjælpe os.«

Tjener Danmarks Nationalbank penge på den store valutareserve, når renten er negativ? Er det lige nu 0,75 procent gange valutareserven på 550 mia. kr. om året, vi høster i gevinst, eller er det for simpelt?
»Ja, vi tjener på dette her, så det er ikke meget forsimplet. Vi får jo 0,75 procent i rente for at lånet penge af systemet, og de penge placerer vi så i pengemarkedet og på steder, hvor renten er lidt mindre negativ end herhjemme, eller måske lige frem positiv. Så budskabet til både udenlandske og hjemlige investorer er, at det vil koste og medføre tab at gå op mod kronen.«

Valutareserven eksploderer Danmarks Nationalbank på Havnegade i

Vil en ultra lav rente over længere tid puste prisen på alle mulige aktiver så som boliger, aktier med videre op i pris?
»Ja, det er altid en risiko ved at holde renten lav at jagten på afkast tager til og det kan slå igennem flere steder og skabe uholdbart høje priser på boliger eller andet. Så bobler er en risiko, der skal holdes øje med.«

Bør der overvejes modtræk til det allerede nu?
»Der er den klare arbejdsdeling herhjemme, at Danmarks Nationalbank med sin pengepolitik ene og alene skal forsøge at holde kronen fast over for euroen. Så det er andre typer af økonomisk politik, der skal løse den slags problemer, hvis de opstår.«

Kan kapitalbevægelserne ind og ud af Danmark begrænses med en midlertidig skat? Eller med andre særlige regler, hvis der skulle blive nødvendigt for at beskytte kronen ?
»Vi har jo gennem mange år været godt tilfreds med at have frie kapitalbevægelser ind og ud af landet, så det nok det bedste.«

Pix-Danske penge

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen