Berlingske Business

Lars Rohde: Danmark får højeste vækst i ni år

19BUSbrugrohde.jpg
Overskrift
Direktør for Danmarks Nationalbank Lars Rohde fremlagde Nationalbankens kvartalsoversigt onsdag på et pressemøde. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
19BUSbredtrohde-venstre.jpg
Overskrift
Direktør for Danmarks Nationalbank Lars Rohde fremlagde Nationalbankens kvartalsoversigt onsdag på et pressemøde. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Efter syv år hvor dansk økonomi har befundet sig i et dødvande, er der nu langt om længe udsigt til fremgang. Væksten i år skulle blive på to procent, vurderer Danmarks Nationalbank.

Dansk økonomi er på vej mod bedre tider med stigende velstand og masser af nye job. Det er de faldende priser på olie og den ultra lave rente, der sætter skub i dansk økonomi. Men økonomisk medvind kommer der også fra kronekursen, der er raslet ned på det seneste og har gjort danske varer billigere i udlandet,

Det er Danmarks Nationalbank med Lars Rohde i spidsen, som forudser en økonomisk vækst på flotte 2,0 procent i år og 2,1 procent til næste år.

Det er den hidtil mest optimistiske prog-nose for dansk økonomi og vil være den højeste vækst siden jubelåret 2006, hvor fremgangen kom helt op på 3,4 procent.

Det vil også være markant mere end sidste år, hvor den økonomiske vækst var nede på 0,7 procent og tilbage i 2013 var der et direkte fald i bruttonationalproduktet (BNP) på en halv procent, sådan at danskerne set under ét blev fattigere.

Andre prognoser fra storbanker, interesseorganisationer med videre er mere afdæmpede og forudser en vækst mellem 1,5 og 1,7 procent i år og et par procent til næste år. Men der har dog været en tendens på det seneste til, at skønnene for væksten nu justeres op. Så i den kommende tid vil der med stor sikkerhed komme flere skøn, der flugter med den seneste nye prognose fra Danmarks Nationalbank.

Shopping på Strøget.

Arbejdsstyrken skal øges

»Opsvinget er i gang, Væksten stimuleres af olieprisens fortsatte fald, den lave rente og af, at den effektive kronekurs er blevet svagere,« siger Lars Rohde.

Han tilføjer, at det er begrænset hvor mange arbejdsløse og andre ledige ressourcer, der er herhjemme. Derfor bør finanspolitikken strammes og afstemmes til de bedre tider, der er på vej.

»Det betyder mere konkret, at de offentlige finanser bør bringes i balance. Der skal holdes igen, så blandt andet de offentlige investeringer føres tilbage til et mere normalt niveau. Med udsigt til en stærkere fremgang i den private efterspørgsel skal finanspolitikken indrettes sådan, at økonomien ikke får for meget fart på.«

Lars Rohde peger også på, at den fremgang i beskæftigelsen, der er udsigt til over de kommende år, gør det nødvendigt at øge arbejdsstyrken.

Sker det ikke, er der en fare for, at der kommer mangel på ledige hænder og hoveder, der presser lønnen op og sætter opsvinget i stå.

cc

Redskaber kan modvirke udsving

Det er de senere års reformer af især dagpengesystemet, den højere aldersgrænse for at modtage efterløn og folkepension plus en række skattereformer, som Lars Rohde håber, fører til, at flere danskere melder sig klar til at tage et arbejde.

Danmarks Nationalbank løfter også en advarende pegefinger over for boligmarkedet, der gennem 2014 har været præget af stigende priser. De højere priser er tilmed ikke kun set i de store byer, men – med få undtagelser – over hele landet. Det generelle billede er også, at salgstiderne falder svagt, og at der handles flere boliger.

»Når der er behov for et vågent øje med boligmarkedet, skyldes det, at der er risiko for en ny boligboble, hvis de lave renter sætter gang i selvforstærkende prisstigninger, hvor mange eksempelvis begynder at købe ny bolig, før den gamle er solgt, eller begynder at købe projektlejligheder for at sælge dem videre med gevinst,« siger Lars Rohde, der tilføjer, at der er redskaber, som kan modvirke sådanne uønskede udsving.

Hvis skatten på boliger således fulgte med priserne, så prisstigninger giver højere skat, og faldende priser giver lavere skat, er skatten med til at stabilisere priserne.

Men siden 2002 har ejendomsværdiskatten været frosset fast, mens der er grænser for, hvor hurtigt grundskylden kan stige.

Skønnet for den økonomiske vækst fra Danmarks Nationalbank er justeres op fra 1,7 procent i december til 2,0 procent i år. Også skønnet for næste år løftes marginalt fra 2,0 til 2,1 procent, mens det nye – og første – skøn for 2017 hedder plus 1,8 procent.

Beskæftigelsen venter Danmarks Nationalbank stiger med 32.000 personer i år, hvor der tidligere var skønnet 25.000. Også for næste år er fremgangen i beskæftigelsen løftet. Her ventes nu en fremgang på 35.000 personer mod tidligere 28.000 personer.

aa

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen