Berlingske Business
11:11Britisk detailsalg falder mere end ventet i julemåneden

Langsom og forkølet dansk optur

Langsom og forkølet dansk optur - 1
"Der er måske et lille tøbrud i den internationale økonomi. Men det har vi til gengæld svært ved at få øje på herhjemme. De hårde økonomiske data tegner fortsat et ret dystert billede af dansk økonomi," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, vismand og professor i økonomi. Foto:

Den økonomiske krise, som hærger international økonomi, er langsomt ved at klinge af. I hvert fald i USA og flere andre steder. Men herhjemme vil den vare ved et godt stykke tid endnu, fastslår økonomisk vismand.

Det er stort set umuligt i dansk økonomi at få øje på de grønne, som myldrer frem flere steder i udlandet. Især USA og måske også Tyskland og Japan – verdens tre største økonomier – ser langsomt, men sikkert ud til at have passeret bunden af den aktuelle økonomiske krise, der er blevet beskrevet som den værste siden 1930ernes depression.

Men herhjemme er der i bedste fald kun udsigt til en »langsom og forkølet« økonomisk fremgang. Endnu er der i hvert fald stort set ingen sikre tegn overhovedet på, at dansk økonomi er ved at komme til hægterne.

Det fremhæver vismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han siger ordret, at formandskabet for Det Økonomiske Råd, der populært kaldes for vismændene, og som to gange årligt udsender grundige analyser af sundhedstilstanden i dansk økonomi, har meget svært ved at få øje på de grønne skud, der er blevet en slags symbol på bedre tider, og som nu skimtes flere steder i udlandet.

Det er især i USA, at den økonomiske nedgang, der har stået på i nu mere end to år, på det seneste er blevet klart mindre end før. Fra Tyskland indløb i sidste uge overraskende gode tal for eksporten, som tyder på, at også de er ved at forlade en af de værste nedture i nyere tid, og industriproduktionen i Japan er steget.

Global handel falder
Men Hans Jørgen Whitta-Jacobsen peger så på, at både Den Internationale Valutafond (IMF) og EU på det seneste har nedjusteret deres skøn for væksten i hele verdensøkonomien i år, og at der fortsat er tale om, at den globale handel med varer og serviceydelser falder. Nedgangen i verdenshandelen var i maj på 1,3 procent i forhold til måneden før.

»Det er en mindre nedgang end før, men dog fortsat et dyk. Så der er måske et lille tøbrud i den internationale økonomi. Men det har vi til gengæld svært ved at få øje på herhjemme. De hårde økonomiske data tegner fortsat et ret dystert billede af dansk økonomi,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han peger eksempelvis på, at bruttonationalproduktet i årets første kvartal – hvorfra de sidste nye tal stammer – er faldet med 1,1 procent i forhold til kvartalet før, og med hele 4,1 procent i forhold til samme periode året før. Det er den største nedtur siden oliekrisen i begyndelsen af 1970erne.

Privatforbrug i frit fald
Også det private forbrug er ude i noget, der mest af alt minder om et frit fald. Forbruget – målt på detailhandlen – lå i juni hele 6,2 procent lavere end samme måned året før, hvilket er en meget kraftig nedgang set i et historisk lys. Også i forhold til maj dykkede detailhandelen, og endnu er der ikke bare spæde tegn på, at de mere end 20 milliarder kroner, som danskerne har fået mellem hænderne, fordi tvangsopsparingen SP er sluppet løs, har ført til øget købe-og forbrugslyst.

Helt nye tal for eksporten, der kom i går, er faktisk indtil videre det eneste lille, bitte lyspunkt, der kan trækkes frem. Det er fra maj til juni, at der skulle have været en mindre stigning i eksporten på bare 0,7 procent.

»Men det kommer efter et voldsomt fald tidligere på året, og ét enkelt tal fra én enkelt måned er ikke meget at hænge sin hat på. Over det sidste år er eksporten faldet med voldsomme 20 procent,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen hertil.

Han peger også på, at ledigheden for tiden stiger med en hast, der aldrig før har været større. Alene i juni skød ledigheden i vejret med tæt ved 8.000 personer, så den samlede arbejdsløshed nu er oppe på 105.100 personer, mens industriens produktion af varer og indgang af nye ordrer fortsat viser direkte fald.

Samlet set vurderer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen derfor, at »dansk økonomi bestemt ikke ser ud til at være på vej mod nogen brølende opgang.« Det ser tværtimod ud til, at vi herhjemme godt kan indstille os på at komme senere og langsommere ud af den aktuelle pine, end andre lande.

Fortsat bolignedtur
Årsagen er, at den ventede bedring på boligmarkedet ser ud til at trække ud – også længe endnu. De økonomiske vismænd venter, at boligpriserne skal falde med realt 30 procent siden toppunktet i 2007. Her midt i 2009 er Danmark kun godt halvvejs gennem denne nedtur.

»Nedgangen på boligmarkedet er meget svær at stoppe på grund af den stigende ledighed, og så længe boligmarkedet har det svært, vil det private forbrug også have det svært. Så det vil i en del tid fremover være vanskeligt for det private forbrug at vokse af sig selv, uden at det får tilført stimulanser i form af frigivelse af SP-penge, lavere skatter, renoveringspuljer og den slags,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Når Danmark samlet set kun har udsigt til »en langsom og forkølet« økonomisk fremgang, som Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtrykker det, så skyldes det, at boligfesten med enorme prishop frem til efteråret 2006 var særlig voldsom i Danmark.

»Vi var helt fremme i verdensøkonomiens frontlinje på dette område. Derfor står vi nu også med en større og mere langtrukken nedgang end flere andre steder.«

Når økonomien så vender, og væksten kommer tilbage, vil det tage et godt stykke tid mere, før beskæftigelsen holder op med at falde. Det skyldes, at produktiviteten stiger lidt år efter år, og færre og færre ansatte derfor kan fremstille det samme eller mere end før. I en del år har produktiviteten dog udviklet sig svagt. Det skyldes formentlig, at en række svage grupper er kommet i arbejde. Arbejdskraft med relativt få kvalifikationer og kun lille eller slet ingen erfaring har fået et job. Men dette efterslæb i produktiviteten skal nu hentes ind igen. Så formentlig vil effektiviteten i dansk erhvervsliv stige en del de kommende år.

»Det betyder så også, at væksten skal endnu højere op, før stigningen i arbejdsløsheden stopper,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Samlet venter vismanden, at Danmark kommer senere og langsommere ud af krisen end andre lande, fordi vi har en række særlige problemer at slås med. Så ægte og velvoksende grønne økonomiske skud vil formentlig tidligst vise sig, når foråret sætter ind i 2010.

»Hvis man er tilfreds med, at nedgangen stopper, så kan der komme en bedring i anden halvdel af 2009. Men vi skal nok mindst frem til 2010, før der for alvor kommer vækst, og grønne skud begynder at spire frem,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen