Berlingske Business

Landsretten godkender kæmpelån til senere storfallent

Frisag. Den for længst krakkede ejendomsmatador Carsten Leveaus Centerplan-koncern lånte 135 millioner kroner i Capinordic Bank. Og det var i orden, hedder det i Capinordic-dommen fra Østre Landsret, som afviser at hænge Capinordic-ledelsen op på bankens tab på 81,5 millioner kroner, som Finansiel Stabilitet krævede.

Østre Landsrets gennemgang af omstændighederne omkring Capinordic Banks lån på 135 millioner kroner til ejendomsmatadoren Carsten Leveau vil formentlig blive citeret flittigt i retten, når erstatningssagen mod den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank begynder til november.

Ifølge Finansiel Stabilitet tabte Roskilde Bank nemlig stort på den nu konkursramte ejendomsmogul og hans sammenbrudte koncern Centerplan.

Capinordic Bank tabte også penge på Leveau, om end i mindre målestok. Østre Landsret gennemgår omhyggeligt forløbet i Capinordic Bank; fra rigmandsbanken ydede lånet til Centerplan og frem til koncernens og Carsten Leveaus konkurs i efteråret 2008, hvor Capinordic Bank måtte indkassere et tab på 81,5 millioner kroner.

Landsretten når frem til, at der ikke var noget at komme efter til trods for, at Finansiel Stabilitet forlangte, at Capinordic-ledelsen skulle erstatte tabet. Men landsretten mente, at Capinordic Bank havde gjort kreditarbejdet ordentligt. Der var ikke noget at hænge den tidligere ledelse op på.

Historien begynder med, at Capinordic Banks bestyrelse i maj 2007 bevilgede et lån på 135 millioner kroner til Centerplan Allokton til finansiering af køb af aktier i det børsnoterede svenske ejendomsselskab, Allokton AB.

Eksponering mod ejendomsbranchen

Det var et meget stort engagement for banken og gav den en betydelig eksponering mod ejendomsbranchen.

I juni 2007 gav Finanstilsynet lånet karakteren 2a, som svarer til kunder med normal bonitet, og alt tegnede godt. Capinordic Bank fik pant i aktieposten i Allokton AB og anparter i Centerplan Allokton. Sikkerheden bestod i øvrigt i selvskyldnerkautioner fra tre andre selskaber i Centerplan Gruppen.

Centerplans revisor havde bekræftet, at det endelige regnskab for året ikke ville afvige fra et udkast til årsrapport, som Capinordic-bestyrelsen fik forelagt.

Egenkapitalen for 2006 var på 1,9 milliarder kroner. Gælden var ifølge udkastet steget fra 1,8 milliarder kroner i 2005 til 5,1 milliarder kroner i 2006, og balancen var vokset fra tre milliarder kroner til 7,5 milliarder kroner.

Da den endelige årsrapport var tilgængelig i juli 2007, lød egenkapitalen på 1,9 milliarder kroner, hvor der var indregnet en urealiseret værdistigning på igangværende ejendomsprojekter på 1,2 milliarder kroner.

Østre Landsret har ikke fundet grund til at anfægte oplysningerne i Centerplan Gruppens regnskab, og landsretten mener derfor ikke, at der er ført bevis for, at Capi­nordic Banks daværende bestyrelsesformand Claus Ørskov og bestyrelsesmedlem Lasse Lindblad handlede uforsvarligt, da de bevilgede det store lån til Centerplan.

Intet erstatningsansvar

Tidligere bankdirektør Henrik Juuls dispositioner efterfølgende medfører heller ikke noget erstatningsansvar for ham.

Henrik Juul knoklede med at skaffe yderligere sikkerhed, da aktierne i Allokton AB faldt. Capinordic Bank opnåede nye sikkerheder i tre forskellige svenske ejendomsselskaber i Centerplan-koncernen.

I august 2008 opnåede Capinordic Bank yderligere pant i parkeringshuse i København på Israels Plads og i Adelgade.

Efter at Carsten Leveau og Centerplan gik konkurs, solgte Capinordic Bank parkeringshusene og fik nedbragt Centerplans lån med 71 millioner kroner.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen