Berlingske Business

Landbruget bevæger sig mod en ny krise med store prisdyk

299802977.jpg
Priserne på vigtige landbrugsvarer som svinekød, smågrise og smør styrtdykker, og flere økonomer vurderer, at erhvervet er på vej ind i en ny lavkonjunktur. Foto: Iris.

De fleste landmænd lavede overskud i 2017, men de fede tider er allerede ved at være forbi, skriver Finans.

Indtjeningsfesten i dansk landbrug er ved at være forbi, skriver Finans.

Priserne på vigtige landbrugsvarer som svinekød, smågrise og smør styrtdykker, og flere økonomer vurderer, at erhvervet er på vej ind i en ny lavkonjunktur.

»Efter et par år med høje priser på landbrugsvarer er de gode konjunkturer ved at være forbi. Svineproducenterne er allerede nu på vej ind i en ny lavkonjunktur, og mælkeproducenterne vil følge efter i løbet af 2018,« siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Landbrugets Rådgivningscenter, Seges, til Finans.

17BUSxbrbe-150149.jpg

Prisen på landbrugsvarer falder, fordi landmænd i hele verden har øget produktionen. Det er sket efter en periode præget af en relativt god indtjening.

For de danske landmænd er det et alvorligt tilbageslag, at højkonjunkturen allerede klinger af.

Sektoren har siden 2008 været igennem en hård krise, som har udløst et kæmpe underskud. Først i løbet af 2016 begyndte landmændenes indtjening for alvor at stige.

»Det ser desværre ud til, at festen allerede er ved at være forbi. Den har været kort, og det er selvfølgelig barskt set i lyset af den lange krise, der gik forud.«

18BUSLandbrug-konkurs-12191.jpg

»For svineproducenterne er højkonjunkturen formentlig allerede slut. Mælkeproducenterne har også passeret toppen, men kan forhåbentlig klare sig igennem 2018 med en svagt faldende indtjening, inden nedturen må forventes at accelerere i 2019,« vurderer chefanalytiker Hans Fink, AgroMarkets, over for Finans.

Prisen på smågrise er på få måneder faldet 30-40 procent, mens svinekødsnoteringen er faldet 22 procent.

På grund af de høje priser i begyndelsen af året vil de fleste svineproducenter få solide overskud i 2017.

Aktuelt er priserne dog faldet til niveauer, der på daglig basis resulterer i underskud hos den gennemsnitlige svineproducent.

01BUS-ko-102906.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen