Berlingske Business
09:03Genmab-aktien fortsætter tirsdagens fald

Landbrug & Fødevarer beskyldt for magtmisbrug

27BUSRB-PLUS-Nyt-maal-for-m.jpg
Landbrug & Fødevarers nye selskab, Danavl, vil få monopol på salg af svin til avl, mener et privatejet firma i branchen. Arkivfoto: Henning Bagger

Dansk landbrugs toporganisation, Landbrug & Fødevarer, bliver af et mindre firma beskyldt for at skabe monopol på et milliardstort marked på salg af danske grise til avl i Danmark og udlandet.

Der er for alvor blevet skrig og hyl i svinestaldene. Milliarder af kroner er på spil. Og det er David mod Goliat. Anledningen til balladen er, at en mindre handelsvirksomhed nu beskylder landbrugets store og indflydelsesrige hovedorganisation, Landbrug & Fødevarer, for magtmisbrug ved at sætte sig på salget af danske svin til avl i ind- og udland.

»Vi har anklaget Landbrug & Fødevarer for med deres nye selskab Danavl at bryde konkurrenceloven. De vil simpelthen presse en række aktører ud af markedet og stoppe vores muligheder for at sælge svinegener og avlsgrise i Danmark og på verdensmarkedet,« siger Holger Bøgebjerg Nielsen, direktør og eneejer af Porc-Ex Breeding i Kolding.

RB Plus Ny bølge af økologer skal dække varemangel

Sammen med to andre firmaer, Breeders of Denmark og DTL, sidder hans selskab i dag på det meste af salget af danske avlssvin og svinegener til kunder i Danmark og udlandet. Det er et marked på to milliarder kroner om året. Heraf udgør eksporten mere end én milliard kroner. Transporten af svinene foregår med lastbil og fly.

Holger Bøgebjerg Sørensen har klaget til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over, at Landbrug & Fødevarer med sin strategi for Danavl bryder konkurrenceloven og har stævnet organisationen for monopol- og kartel­dannelse.

Landboorganisationen er hovedaktionær i Danavl, mens blandt andet grovvarekæmpen Danish Agro har en mindre andel.

Ifølge Holger Bøgebjerg Sørensen, hvis firma omsætter for op mod 150 millioner kroner om året, er et af Landbrug & Fødevarers mål med etableringen af Danavl at overtage kontrollen med handelen med avlssvin.

RB Plus Ny bølge af økologer skal dække varemangel

»Landbrug & Fødevarer vil med Danavl presse en række aktører ud af markedet. Det vil stoppe vores muligheder for at sælge svine­gener og avlsgrise både i Danmark og på verdensmarkedet. De udnytter deres dominerende position til at diktere både produktionens størrelse, indkøbspriser og salgspriser,« siger Holger Bøgebjerg Sørensen.

Danavl skal stå for udvikling og salg af svinegener og avlssvin, som blandt andet danske svineproducenter skal købe for at producere svin til slagtning.

»I bund og grund har Landbrug & Føde­varer bedt om nøglen til min og andre private forhandleres forretninger. De vil overtage vores forretninger, kunder og forretningsforbindelser, fordi de vil samle al salg og markedsføring af avlssvin i ét selskab, ejet af danske landmænd,« siger han.

Landbrug & Fødevarer har uden varsel opsagt sin forhandleraftale med Porc-Ex. Opsigelsen har virkning fra 1. august. Holger Bøgebjerg Sørensen siger, at landboorganisationen og Danavl prøver at overtage hans forretning ved at diktere, hvilke andre forhandlere Porc-Ex må sælge sine produkter til og til hvilken pris.

Hvis Landbrug & Fødevarer får succes med at kontrollere og sætte sig på den milliardstore handel med svin, vil det føre til faldende salg i udlandet og dermed lavere omsætning og indtjening hos producenterne af svinegener, avlsgrise og slagtegrise, mener han.

»Hvis de kan løfte opgaven, risikerer vi i værste faldt at miste hovedparten af den danske milliardeksport til Danavl,« siger Holger Bøgebjerg Sørensen.

Karen Hækkerup

Mange danske avlssvin bliver kørt til kunder i blandt andet Europa. Også Kina ventes at blive et nyt potentielt stort marked. Direktøren fortæller, at han for nylig fyldte en jumbojet med 1.000 søer og orner, som han solgte for 14 millioner kroner til et selskab i Kina. Det var hans første og måske sidste ordre til kineserne, fordi Danavl forsøger at forbyde Porc-Ex at indgå lignende aftaler i fremtiden, hævder direktøren.

»Vi har indklaget Landbrug & Fødevarer for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fordi vi anser deres metoder og planer for at være en grov overtrædelse af konkurrencelovens bestemmelser om misbrug af dominerende stilling og karteldannelse,« siger Holger Bøgebjerg Sørensen.

Oprettelsen af Danavl har fået lobby­organisationen Danske Svineproducenter til at trække sig ud af Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer, som administrerer Danavl. Det vil sige, at Danske Svineproducenter boykotter Danavl

aaa

Med etableringen af Danavl øges udbyttet af dansk svinegenetik til gavn for både ejerne og danske svineproducenter, mener man i toppen af Landbrug & Fødevarer.

»Aftalen vil bidrage til konkurrenceevnen og komme de danske svineproducenter til gode i sidste ende. Derfor er denne aftale både god og nødvendig,« sagde Erik Larsen, der både er formand for Landbrug & Fødevarers svinesektion og et af de førende medlemmer af Danish Crowns bestyrelse i en pressemeddelelse ved Danavls etablering i april.

Erik Larsen har kun denne kommentar til Holger Bøgebjerg Sørensens klage til konkurrencemyndighederne over Landbrug & Fødevarer for magtmisbrug:

»Jeg er ved da godt, at der foregår noget i Konkurrencestyrelsen. Jeg er selvfølgelig uenig med ham. Men så længe jeg har en sag, der kører, vil jeg ikke kommentere sagen fra Porc-Ex,« siger Erik Larsen.

I Konkurrence- og Forbrugerestyrelsens afdeling for fødevarer, landbrug, industri og detailhandel bekræfter kontorchef Adrian Lübbert, at der er kommet en klage fra Porc-Ex Breeding mod Danavl og Landbrug & Fødevarer.

»Vi følger konflikten. Men jeg ønsker ikke at kommentere den verserende sag yderligere,« siger kontorchefen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen